Af Bodil Færk, nr 2 på Lokallisten – Liste T
Nathalie Albrechtsen, nr 5 på Lokallisten – Liste T
Lad os vaske tavlen ren og starte på en frisk
Vi var og er begge meget glade for og stolte over at blive spurgt om vi ville stille op som kandidater til kommunalvalget. Lokallisten er en liste med plads til forskellighed samt en dyb lokal forankring i og oprigtig interesse i hele Jammerbugt kommune.
Nathalie Albrechtsen (35år) er uddannet social- og sundhedshjælper og har 15 års erfaring med at være en af dem, med de varme hænder og Bodil Færk (45år) er uddannet erhvervsrådgiver i et pengeinstitut, men arbejder i dag bredt med keramik, sociale medier og personlig udvikling. Vores fælles udgangspunkt er at vi endnu ikke kender den politiske scene indefra, men har stærke forudsætninger for at være en del af den flok, der er med til at gøre Jammerbugten endnu bedre.
Valgkamp er en tid hvor vi alle gerne vil fortælle om egne holdninger og debattere modeller for hvordan vi vil komme i mål med at gøre Jammerbugt Kommune endnu bedre. Vælgermøderne er interessante – det er jo i samtalen at forståelsen opstår. Det er vigtigt at vide hvad der foregår og hvad, der er vigtigt i de forskellige områder. Det er jo ved at tale sammen at borgerinddragelsen virkelig finder sted.
Alle er vist enige om at vi skal have værdig ældrepleje, decentral og kvalitetsfyldt skolestruktur og et godt erhvervsklima, så der er arbejde at få til de borgere, der allerede bor i Jammerbugten og også til dem, vi gerne vil have til at flytte hertil. Vi skal være bevidste om at turismen er vigtig, at vi skal passe på naturen samt at de svageste i samfundet må have den nødvendige støtte.
Men hvad gør vi når der er problemer? Hvad gør vi når der ikke er penge til det hele? Det er jo netop, når der er problemer at vi har brug for kommunen. Så længe alt er godt og kassen er fyldt op med penge, er det ikke svært at være enige. Men hvis ikke der er penge nok til det hele og vi skal vælge mellem en medarbejder i hjemmeplejen og en skolelærer, hvad gør vi så? Nu er det her et tænkt eksempel opfundet til formålet, men vi er reelt bekymrede over den måde, der løses problemer på – og det er vi fordi vi allerede på dette tidlige tidspunkt i vores politiske liv oplever en hel del taktik og politisk spil i stedet for at gå ind i en respektfuld dialog og søge at samarbejdet.
Selvfølgelig er det i valgkampen at forskellene er tydeligst, men vi har talt om og været i tvivl om det er egen vinding, der vejer tungest for nogen frem for fællesskabets bedste? Vi håber inderligt at det alene er i valgkampen at denne tvivl kan opstå.
Når der er problemer (for der vil altid opstå problemer), er det vigtigt at lytte til alle parter og turde stille de svære spørgsmål. Kommunen må være robust nok til at stille spørgsmålene og ingen må være i tvivl om at spørgsmålene bunder i at søge mod et fælles bedste. De skjulte dagsordners tid må være slut – det er tid til åbenhed og til at lade fællesskabet være det største mål.
Vi går ind for samarbejde og respektfuld dialog – også efter valget. Det har borgerne i Jammerbugt Kommune fortjent. Er du enig, så stem på en af os.
Penge er en prioritering.
For mig må det menneskelige altid stå forrest, om det så er vores kære børn, ældre med behov for pleje.
Grund målet må være omsorg, hvad der kommer derudover, er forhåbentlig velvære og udvikling.
Dette er for mig grund substansen i vores offentlige system, så ser jeg hellere byggeprojekter må vente, veje må vente mm.
Det menneskelige må altid være foran og ska prioriteres højt.
Stil jeg op til himlen, se ned på disse virksomheder, se ! Hvad er det vigtigste, prioriter, og alt udenom, må betragtes som yderligere prioriteringer, for at nå disse mål. Når disse er nået, kan man bygge på😀
Ved godt, dette er svært, men det ska være værdigt, både for vores små børn, vores fremtidige borgere, som ska føre tingene videre, men også for ældre, som har været med til og opbygge, den velfærdsstat Danmark, som vi alle lever i pt.