ForsideFjerritslevKunst ved Kysten holder 1. udstilling i Påsken 2019

Kunst ved Kysten holder 1. udstilling i Påsken 2019

I påsken er der Kunst ved Kysten I Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand – Stedet ligger helt ned til havet, med strand og klitter lige udenfor døren… 

Han Herred Havbådes udstillingshus i Slettestrand danner i Påsken 2019 rammen for Kunst ved Kysten. Du vil kunne opleve 15-20 forskellige kunstnere, som hver med deres værker vil skabe en fantastisk udstilling.

Kunst ved Kystens formål er at afholde udstillinger og events i Jammerbugt kommune, og derved medvirke til at fremme lokale som andre kunstneres mulighed for at vise deres værker og udbrede kendskabet til kunst.

Stedet ligger helt ned til havet med strand og klitter lige uden for døren, dette fantastiske sted danner den smukkeste ramme om kunst udstillingen, som første gang vises d. 18. april – 22. april 2019.

Udstillingen er i perioden fra d. 18. april til d. 22. april 2019

Der vil dagligt være åbent fra kl. 10-17. Ferniseringen er skærtorsdag kl. 10. Vi håber rigtig mange vil komme en tur forbi for at se udstillingen. I forbindelse med udstillingen kan besøgende også besøge Han Herred Havbådes værft, som ligger lige ved siden af, fortæller Tina Willumsen og Lillian P. Hansen og glæder sig til den første Kunst ved Kysten udstilling.

Om Han Herred Havbåde

Foreningen Han Herred Havbåde blev oprettet i 2007. Den er åben for alle interesserede.

Der arbejdes med restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådebygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser.

Der bygges nye havbåde til fiskerne i Thorupstrand, ligesom de gamle repareres.

Entre

20,- kr. pr. voksen (fra 12 år)
Billetterne gælder alle dage også til værftet.

Du finder udstillingen her : Kunst ved Kysten Slettestrandvej 162 9690 Fjerritslev 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER