Kommunal kommunikation med borgerne i centrum
Jammerbugt Kommunes kommunikationspolitik og dertilhørende syv strategier er blevet revideret. Der er blevet indarbejdet et større fokus på bl.a. borgerinddragelse og mangfoldighed.
Jammerbugt Kommunes gældende kommunikationspolitik og kommunikationsstrategier blev udarbejdet i 2016 og godkendt politisk i januar 2017. Nu er en revideret udgave blevet godkendt af Kommunalbestyrelsen.
Kommunens kommunikationspolitik er rammen for al kommunikation i Jammerbugt Kommune – både udadtil og inden for organisationen. Politikken er ledsaget af syv strategier, som beskriver kommunikationen på et mere praktisk plan i den daglige opgaveløsning. Det gælder f.eks. på sociale medier, internt og designmæssigt.
Borgerinddragelse og mangfoldighed
Revideringen af politikken og strategierne er sket med borgerinddragelse og mangfoldighed som omdrejningspunkt. Det er således i politikken og strategierne blevet tydeliggjort, at Jammerbugt Kommune vil have fokus på historier fra alle dele af kommunen, og at alle borgere, der har kontakt med kommunen, skal opleve en tilfredsstillende service og føle sig hørt – uanset hvor de henvender sig, og uanset hvilken kanal de henvender sig via. Derudover er det blevet tydeliggjort, at formandskaberne i de forskellige udvalg skal involveres i kommunikationen med borgerne.
Desuden har politikken og strategierne nu et endnu større fokus på borgerinddragelse, f.eks. via WebTV fra kommunalbestyrelsesmøder og digitale høringer via kommunens hjemmeside.
Politikken og strategierne er derudover blevet revideret med fokus på at sikre, at de afspejler udviklingen i kommunikationen gennem årene – herunder det øgede brug af sociale medier.
LÆS OGSÅ: Jammerbugt Kommune skriver under på aftale om at modarbejde skattely