Jammerbugt Kommune skriver under på aftale om at modarbejde skattely

Borgmester Mogens Christen Gade
Borgmester Mogens Christen Gade skriver under på aftale 'Charter for skattelyfri kommuner' Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune skriver under på aftale om at modarbejde skattely

I starten af februar godkendte Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse, at kommunen skal indgå i en aftale, der har til formål at stoppe brug af virksomheder, der bruger skattely. Nu er aftalen officielt blevet underskrevet af borgmesteren.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune besluttede på deres møde 1. februar 2023, at kommunen skal være med i aftalen ”Charter for skattelyfrikommuner”, som handler om at undgå handel med virksomheder, der flytter penge i skattely. 

Borgmester Mogens Christen Gade har 16. februar 2023 på vegne af Jammerbugt Kommune skrevet under på aftalen, og kommunen har dermed forpligtet sig til at tilstræbe at vælge virksomheder, der udviser en ansvarlig skatteadfærd. 

23 andre kommuner og to regioner i Danmark har også skrevet under på aftalen. Bl.a. de nordjyske kommuner Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.

”Det er vigtigt, at der hvor man har sin virksomhed – det er også der, hvor man skal betale sin skat. Derfor vil vi i Jammerbugt Kommune gerne støtte op om den her aftale, sammen med de andre kommuner og regioner, så vi gør, hvad vi kan lokalt mod et globalt problem – og står sammen om at undgå virksomheder, der benytter sig af skattely”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.

Aftalen er udarbejdet af Oxfam, som arbejder for at bekæmpe fattigdom og ulighed – f.eks. i forhold til uddannelse, sundhed og økonomi.

LÆS OGSÅ: Jammerbugt Kommune klar til test af unikt klimasikrings-værktøj

1 KOMMENTAR

  1. Kære Mogens!
    Du er godt nok imponerende klog. Som du sagde på kommunalbestyrelsesmødet igår, så er de 179 medlemmer af Folketinget ikke de klogeste i landet. Det er godt, at vi i Venstre har dig. Ellers stod det godt nok skidt til…

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn