Jammerbugt Kommune blev fra 13. april pålagt at nedlukke Kollerup-Fjerritslev sogn midlertidigt, og fra 15. april blev kommunen pålagt at indføre besøgsrestriktioner på botilbud i hele kommunen.
Kollerup-Fjerritslev sogn kunne genåbnes fra 22. april, og besøgsrestriktionerne på botilbuddene er nu også blevet ophævet.
Der har været besøgsrestriktioner på følgende botilbud, og de restriktioner er nu ophævet:
- Stiftelsen Købmandsgården, Prinsensgade 14, Brovst
- Skovkærhus, Rødhusvej 169, Brovst
- Fonden Krobakken, Hovedgaden 19, Brovst
- Fonden Bofællesskabet, Poststrædet 2, Brovst
- Fonden Bofællesskabet, Poststrædet 2, Brovst
- Solkrogen, Solkrogen 21, Fjerritslev
- Boenheden Poppelhuset, Poppelvej 1c+b, Brovst
- Bofællesskabet Krabben, Slettestrandvej 6, Fjerritslev
- Autismecenter Nord-Bo. Bo afd. B, Peter Løthsvej 8, Aabybro
- Autismecenter Nord-Bo. Bo afd. B, Industrivej 7, Aabybro
- Autismecenter Nord-Bo. Bo afd. A, Industrivej 8B, Aabybro
- Fonden Station Vest, Ejstrupvej 24, Brovst
- Botilbuddet Egehuset, Poppelvej 1a, Brovst
Det betyder, at der igen er adgang for besøgende på botilbud i sædvanligt omfang. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at påbuddet om besøgsrestriktioner på botilbud ophæves, fordi den testkorrigerede kommuneincidens i 7 dage har været under 50.
”Det er en rigtig god nyhed, at vi kan ophæve de midlertidige besøgsrestriktioner på vores botilbud. Generelt er smitteniveauet i Jammerbugt Kommune lige nu på vej i den rigtige retning, men vi ved jo også, at det hurtigt kan ændre sig. Men lige nu glæder vi os over den positive udvikling. Samtidig er det glædeligt, at nedlukningen af Kollerup-Fjerritslev sogn blev så kort som muligt via en god opbakning fra borgerne om at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger således, at Kollerup-Fjerritslev sogn igen er åbnet”, siger borgmester Mogens Christen Gade.