Klaus Hjorth Larsen og Klim Sparekasse er nærværende i lokalsamfundet

Foto: Klaus Hjorth Larsen Erhvervsrådgiver Klim Sparekasse
Print Friendly, PDF & Email

Klaus Hjorth Larsen og Klim Sparekasse er nærværende i lokalsamfundet

Medarbejderne i Klim Sparekasse er veluddannede og er fagligt godt rustet til at give dig både professionel rådgivning og hurtig betjening. Klaus Hjorth Larsen er blandt én af Sparekassens 10 ansatte og det har han været siden 2017.

Klaus Hjorth Larsen bor i Brovst sammen med sin kone, deres 3 børn er alle fløjet fra reden.

Han har altid taget aktivt del i lokalsamfundet, hvor især fodbold har fyldt aftener og weekender. Enten med bestyrelsesarbejde i foreningerne, hvor hans børn dyrkede fritidsaktiviteter, da de var små, eller som aktiv fodboldspiller i Tranum.

Støvlerne satte Klaus selv på hylden for et par år siden, efter at have sluttet karrieren af med et par kampe, hvor han var på hold sammen med sin søn.

Klaus Hjorth Larsen er lige blevet morfar.

Når man som Klaus kan skrive morfar på visitkortet, bevidner det livserfaring og det sammen med 40 års arbejde i pengebranchen, er Klaus en eftertragtet erhvervsrådgiver i Klim Sparekasse med en central rolle i det lille pengeinstitut i Jammerbugt.

•                          Klim Sparekasse er et lille pengeinstitut, hvor alle medarbejdere skal være blæksprutter, der skal rumme og løse mange forskellige spændende opgaver. Hos os har vi kort vej til et “GO” eller til at tage en beslutning, så kunderne hurtigt kan få afklaret deres projekt og kreditvurdering. Der er selvfølgelig også sager, hvor vi tænker os godt om – men et er sikkert – vi taler med kunderne om deres udfordringer og forsøger at finde løsninger. Det synes vi nemlig, er en stor del af at være en nærværende sparekasse i lokalsamfundet, fortæller Klaus Hjorth Larsen.

Klim Sparekasse har eksisteret siden 1877 og servicerer i dag ca. 3800 kunder. Der er også plads til dig, hvad enten det er som privat- eller erhvervskunde.

LÆS OGSÅ: Oplev opera på Attrup Havn og Slettestrand

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn