Juleaften endte i brand i Torslev
Nordjyllands Beredskab og Politi blev juleaften ved 23-tiden kaldt ud til brand i et hus på Vasen i Torslev ved Brovst.
I følge Nordjyllands Politi opstod branden i et fyrrum, hvorefter den spredte sig til tagkonstruktionen.
Nordjyllands Beredeskab fik i løbet af natten kontrol over branden.
– Der var heldigvis ingen, der kom til skade som følge af branden, fortæller Nordjyllands Politi.
Nordjyllands Politi foretager undersøgelse for at fastslå brandårsagen.