ForsideDebatJohnny Solberg: Mangler borgmesteren forståelse for sandheden?

Johnny Solberg: Mangler borgmesteren forståelse for sandheden?

Af Johnny Solberg Sønder Skoveng 14 9460 Brovst

Den 9. Februar var den dag, hvor borgmesteren berettede i medierne, at han havde vundet retssagen mod undertegnede.

Jeg er mildest talt rystet og forundret over, at skulle læse den slags usandheder, i og med at retssagen endte med et klart forlig jf retsbogen. Der var ingen der vandt i retten den dag.


Jeg syntes det er fornedrende, at borgmesteren, ud over at stævne borgere for at ytre sig, tillige udråber sig selv som vinder i en sag, hvor der er indgået forlig. Borgmesterens advokat truer mig sågar med endnu en retssag, såfremt jeg ytrer mig yderligere om sagen. Men borgmesteren selv, udtaler sig gerne og opfører sig aldeles uværdigt og fornedrende overfor både mig som person, men også overfor forligets intention.  

Jeg er oprigtig ked af, at sådan en stævning og efterfølgende retssag, kan få lov at køre igennem kommunalbestyrelsen på et ikke oplyst grundlag. En række artikler i Nordjyske viser nemlig, at de reelle informationer omkring stævningen aldrig nåede frem til kommunalbestyrelsen. Her fremgik det tydeligt at medlemmer fra Socialdemokratiet, Borgerlisten, SF og sågar fra Venstre, tilkendegav, at den stævning, der var udtaget, ikke stemte overens med den besked borgmesteren havde givet dem. 

I August 2019, udtalte Mogens Gade til medierne, at stævningen var fremført mod forfatteren af en række Facebook opslag. Men 2 uger inden retssagen, ændrer borgmesteren indholdet af stævningen og tilkendegiver at den stævnede person, IKKE har skrevet de pågældende opslag. Alligevel fastholdes stævningen og Borgmesteren undlader at informere kommunalbestyrelsen om denne vigtige ændring.

Er ytringsfriheden taberen? Flere vil sikkert se denne retssag, som et gedigent forsøg på at kvæle ytringsfriheden. Men hvis ytringsfriheden skal bestå, gælder dialog begge veje – Ikke kun den ene vej, i form at trusler om stævninger, hvis borgmesteren ikke får sin vilje. Desværre et efterhånden ikke ukendt fænomen med den nuværende borgmester, der i sin seneste artikel nu også forsøger at miskreditere Nordjyske for at skrive om sandheden. 

Demokratiet og ytringsfriheden har trange kår i vores kommune, uanset hvor mange gange borgmesterpartiet forsøger at fremture med det modsatte. Som borgere, kan vi kun sende en stor tak til de politikere, der har medvirket til at synliggøre den forvridning af demokratiet i Jammerbugt Kommune.

En speciel tak til Kiki Bach (A), Morten Klessen (A), Merete Fuglsang (T), Frank Østergård (SF), Jørgen Ravn Christensen (C) og ikke mindst Kjeld Hedegård Nielsen (V), for at tilkendegive i Nordjyske, at noget ikke stemmer overens. Og stor tak til alle jer borgere i denne smukke kommune, der har sendt støttende beskeder, givet anerkendende nik på gade og vej og i det hele taget har underbygget, at vi kan tillade os at stille spørgsmålet: 

Burde der ikke være en regel, at en borgmester kun kan sidde 3-4 perioder? Jammerbugt Kommune har brug for en ny borgmester nu!  

Deltag i debatten på FACEBOOK:

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER