Jammerbugt Kommune søger: Administrativ medarbejder – tidsbegrænset

Rådhus Aabybro. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: Administrativ medarbejder – tidsbegrænset

JOBANNONCE: Får du energi af at hjælpe andre? Har du flair for digital selvbetjening og brænder du for at gøre en forskel for vores borgere? Så er det tidsbegrænsede vikariatet som administrativ medarbejder i Borgerservice Jammerbugt måske noget for dig.

Har du lysten til at gøre en forskel for vores borgere og hjælpe dem videre, når de er kørt fast? Så er det dig, vi skal bruge til en tidsbegrænset stilling i perioden 1. februar – 31. juli 2024 (med mulighed for forlængelse).

Vi søger en engageret, ansvarsbevidst og smilende kollega, der kan holde hovedet koldt i en alsidig og travl hverdag. Vores kerneopgave er at understøtte borgerne i brugen af de digitale løsninger, hvor vi arbejder med at gøre dem selvhjulpne. Samtidig er vi meget bevidste om, at det ikke er alle, der kan være digitale, og her har vi fokus på at møde borgeren, hvor de er og tilbyde den nødvendige hjælp.

Vi arbejder i tre teams: pas/kørekort, pension og folkeregister, hvor medarbejderne arbejder med sagsbehandlingen. Derudover deltager alle i ekspeditioner, hvor vi hjælper borgerne med en lang række varierende spørgsmål og opgaver, hvor vi lægger vægt på altid at yde den bedst mulige service. Det sker enten i telefonen eller i det fysiske møde i ekspeditionsområdet.

Der er mange udefrakommende omstændigheder, som er med til at definere vores arbejde i Borgerservice. Her kan vi f.eks. nævne skiftet fra NemID til MitID, ændringer af regler for pas og kørekort, udskrivning af valg mv.

Dit primære område vil være i skrankerne, hvor du vil arbejde med mange forskellige opgaver. Vi står i en omskiftelig periode, hvor vi skal i gang med at analysere arbejdsområder og metoder, så du skal være klar til at give dit besyv med i forhold til, hvordan vi kan gøre det gode endnu bedre. Det betyder også, at ”dit” arbejdsområde er ”vores” arbejdsområde, og at vi alle byder ind i fællesskabet. Opgaver skal ligge der, hvor de løses bedst.

Sådan er det at arbejde i Borgerservice

  • Vi arbejder både i fronten, hvor vi møder borgeren og ”inde bagved”, hvor vi laver den dybere sagsbehandling
  • Vi sætter en ære i at løse opgaverne og levere den bedst mulige borgeroplevelse – både i telefonen og i de fysiske ekspeditioner
  • Vi har stor indflydelse på vores arbejdsdag
  • Vi hjælper hinanden, byder ind på nye opgaver og vurderer løbende om vi kan gøre noget bedre
  • Vi har det sjovt hver dag og har en uformel omgangstone – også når vi har travlt
  • Vi garanterer, at du aldrig kommer til at opleve to dage, der er ens.

Som din kommende kollega Bodil siger:

”Jeg er glad hver dag, når jeg skal af sted på arbejde. Jeg er ikke buret inde på et kontor for mig selv, men har kontakt med mange mennesker i hverdagen. Vi er en samlet flok med godt humør, som står sammen og hjælper hinanden ”

Vi tilbyder

  • en fleksibel arbejdsplads med et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor der af og til er mange bolde i luften, men også perioder, hvor der er mere stille
  • et arbejde med vekslende opgaver både i front, på telefonen og på kontoret
  • gode kollegaer der lægger vægt på en professionel og uformel omgangstone fyldt med humor
  • mulighed for udvikling – personligt og fagligt
  • mulighed for at præge din arbejdsdag og komme med ønsker til vagtplanen

Dine kvalifikationer og kompetencer

  • Du er venlig, imødekommende og har en professionel indstilling både personligt og telefonisk
  • Du har gerne erfaring med kunde- eller borgerbetjening og kan agere myndigt med et smil i stemmen
  • Det er et krav, at du har en administrativ uddannelse
  • Du har flair for tal og gerne forståelse for økonomi
  • Du har nærvær og kan håndtere den svære samtale
  • Du kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og fordybe dig i opgaverne.

Borgerservice har samlingspunkt i Aabybro, hvor vi har åbent dagligt. Desuden er vi til stede mandag i Fjerritslev, og her skal du være indstillet i at have arbejdssted fra tid til anden (jf. vagtplan). Du vil have én ugentlig arbejdsdag, der slutter kl. 17, og det vil være enten mandag (i Fjerritslev) eller torsdag i Aabybro.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld til (37t) og er tidsbegrænset i perioden 1. februar – 31. juli 2024 med mulighed for forlængelse.
Aflønning vil ske i henhold til reglerne om Ny Løn under hensyn til gældende overenskomst.

Tiltrædelse
Hurtigst muligt eller senest 1. februar

Yderligere informationer
Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Sørensen, mobil 41 91 24 11 onsdag den 27. december kl. 9 – 12 og torsdag den 28. december kl. 9-12.

Ansøgningsfrist
3. januar 2024 kl. 12.00.
Der afholdes samtaler til stillingen tirsdag den 9. januar 2024

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk

Find flere informationer her: jammerbugt.dk/vores-kommune/job/ledige-jobs

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn