Jammerbugt Kommune søger: Økonomikonsulent

Jammerbugt Kommune
Foto: Jammerbugt Kommune
Print Friendly, PDF & Email

JOBANNONCE: Økonomikonsulent til Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen

I Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen i Jammerbugt Kommune vægter vi den gode økonomistyring og går op i, at der er styr på detaljerne.
Er du vild med tal og økonomi? Har du sans for detaljerne og kan omsætte betydningen heraf i det store økonomiske perspektiv? – så kan du blive vores nye kollega.
Vi søger en økonomikonsulent til senior- og handicapområdet, da vores nuværende konsulent har søgt nye udfordringer.

Generelt om stillingen

Som økonomikonsulent bliver du en del af økonomiteamet i sekretariatet. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af økonomistyring, budget, budgetopfølgning, regnskab, statistik, ledelsesinformation og meget mere.
Du vil blive en del af et dygtigt team, der løser forskelligartede økonomiske opgaver med høj kvalitet og i et tæt samarbejde.
I hverdagen vil du arbejde tæt sammen med fagchefer, ledere, medarbejdere og øvrige økonomikonsulenter i sekretariatet. Du vil bl.a. skulle agere bindeled mellem driften ude i afdelingerne og økonomiteamet.

Som økonomikonsulent er dine opgaver bl.a.:

  • At understøtte og assistere ledelsen med styring og opfølgning på senior/handicapområdet
  • Budgetlægning, budgettildelingsmodeller, regnskabsafslutning
  • Beregning af takster
  • At bidrage med økonomiforståelse og viden i det tværfaglige samarbejde
  • At videreudvikle og automatisere økonomistyringsværktøjer
  • At udvikle økonomistyringen gennem brug af data og ledelsesinformation, bl.a. via vores BIsystem Targit

Dine kvalifikationer

Ud over at vi forventer du har en høj faglighed, som du formår at omsætte i hverdagen, forventer vi også, du tør tænke anderledes og gøre tingene på ”Jammerbugtsk”. Du skal kunne agere i en hverdag baseret på tillid fra ledelse og kollegaer og som del af et selvstyrende team, kunne tage ansvar for den samlede opgaveløsning i teamet.

Derudover forestiller vi os at du:

  • Er fortrolig med økonomiopgaver og har en uddannelse indenfor offentlig administration eller økonomi. Du kan have flere års erfaring eller være nyuddannet.
  • Har erfaring med eller interesse for kommunaløkonomi
  • Har erfaring med eller interesse for senior/handicapområdet
  • At du tager ansvar for opgaveløsningen og kan navigere i de forskelligartede opgaver, som skal løses i en tempofyldt og foranderlig hverdag
  • Kan holde hovedet koldt og humøret højt også i travle perioder
  • Kan arbejde med korte deadlines
  • Er god til at bevare overblikket med mange bolde i luften og trives med ansvar
  • Har flair for Excel og kan tilgå andre ITsystemer med lethed

De primære systemer vi arbejder i, og som vil være en fordel (men ikke et krav) at have kendskab til er ØS Indsigt, AS2007, Targit, KMD Opus Løn og Excel.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi står sammen om at løse opgaverne og har fokus på sparring
  • En arbejdsplads hvor selvstændighed i opgaveløsningen vægtes højt
  • En uformel omgangstone og ”højt til loftet”
  • Dygtige og engagerede kolleger i et team med et stærkt sammenhold og højt humør

Det praktiske:

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn efter overenskomst og principperne i Ny Løn.
Ansættelsessted er Administrationsbygningen Brovst, Borgervænget 12, 9460 Brovst.

Ansøgningsfristen er fredag den 18. august 2023 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 24. august 2023. Ansættelse fra den 1. september 2023 eller snarest muligt.
Evt. spørgsmål vedr. jobbets indhold kan rettes til afdelingsleder Henrik Kjeldgaard, mobil 4191 2464 eller mail hkk@jammerbugt.dk

LÆS OGSÅ: Tilmeldingen er åben til Skovsgård-løbet 2023