Jammerbugt Kommune søger: It-medarbejder til drift og projekt

Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugt Kommune søger: It-medarbejder til drift og projekt

JOBANNONCE: Vil du være med til at fortsætte den digitale udvikling og det vigtige arbejde med modernisering af vores it-infrastruktur i Jammerbugt Kommune? Så har vi en spændende stilling som IT-driftsmedarbejder, der giver dig muligheden.

Jammerbugt Kommune har gennem de seneste par år arbejdet intensivt med understøttelse af digitalisering i alle kommunens forvaltninger, hvor fokus på udvikling af IT-driften er et afgørende element. Til vores ambitiøse drifts-team søger vi derfor en It-medarbejder, som kan indgå i driften og medvirke til at understøtte en række spændende udviklingsprojekter.

Dine opgaver og kompetencer
Vi er på udkig efter en teknisk funderet medarbejder der har erfaring med moderne applikationsdrift og tilhørende IT-infrastruktur.

Som IT-driftsmedarbejder kommer du til at arbejde med vedligehold af eksisterende samt kommende systemer. Det indebærer monitorering, sikring af der ikke opbygges teknisk gæld, incident- og brugerhåndtering samt support på flere niveauer. Dine opgaver medfører desuden, at du deltager i mindre og større projekter, herunder udvikling af kommunens IT-sikkerhed og vores grundlæggende Microsoft-infrastruktur.

Vores systemer er fordelt på Microsoft 365-, VMware- og Windows platform, samt over 300 forskellige kommunale systemer, som alle drives i tæt samarbejde med vores leverandører. Vi supporterer brugerne med underbyggende infrastruktur og med pc’ere og mobile enheder.

Det er derfor en vigtigt, at du kan tale brugerens sprog, og at du formår at skabe et fagligt overblik og kan formidle det komplekse IT og tilhørende teknologi til samarbejdspartnere. Derudover arbejder du struktureret og analytisk, så den samlede driftsafvikling og support bliver gevinstgivende og understøttende for hele kommunens digitalisering.

Du bliver en del af afdelingen Digitalisering, Borgerservice og Indkøb, som er under stadig udvikling, og hvor vi arbejder agilt, uden snævre faggrænser og med stor vægt på godt humør og samarbejde. Vi hjælper hinanden, så du skal være åben for forskellige typer opgaver og et forpligtigende samspil med afdelingens fagområder, da arbejdet ofte foregår på tværs af områderne.

For at løse dine opgaver, håber vi, at du

  • Har forståelse for IT-drift og kender til drift af en nutidig IT-platform, hvor kendskab til VMware, Windows Server, WSUS, Intune, SCCM, HPE, Aruba, Zabbix, Topdesk, Microsoft 365 og Targit vil være er en fordel
  • Har en relevant IT-teknisk uddannelse eller tilsvarende erfaring
  • Kan arbejde selvstændigt, proaktivt og målrettet i opgaveløsningen
  • Kan analysere og vurdere design og funktionalitet i nye digitale løsninger, og har lyst og evne til udarbejdelse af dokumentation
  • Er imødekommende og serviceorienteret – på alle niveauer i samarbejdet med brugerne
  • Er fleksibel i forhold til at indgå i vagtordning, hvis det skulle være nødvendigt

Vi tilbyder
Et udfordrende job i en afdeling med 15 engagerede kolleger. Herudover får du med garanti

  • Spændende opgaver, hvor du skal bringe dine kompetencer i spil
  • Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • En stor samarbejdsflade i kommunen som helhed
  • Mulighed for at præge dit job og udviklingen af dit fagområde.

Generelt lægger vi vægt på kompetenceudvikling og deltager derfor i de kursus- og uddannelsesaktiviteter, der er brug for, for at løse opgaverne inden for et område i udvikling.

Yderligere oplysninger
Dit faste arbejdssted er rådhuset i Aabybro. Da du også skal rundt på kommunens arbejdspladser, er det nødvendigt, at du har kørekort. Der indhentes straffeattest inden endelig ansættelse.

Ansættelserne sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte koordinator Henrik Bech på telefon 41 91 24 76.

Frist
10. marts 2024.
Vi gennemfører løbende samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Jammerbugtposten.dk