ForsideBlokhusHjælp med at forme Hune med dine mening - Her kan du...

Hjælp med at forme Hune med dine mening – Her kan du hente et fysisk spørgeskema

Print Friendly, PDF & Email

Hjælp med at forme Hune med dine mening – Her kan du hente et fysisk spørgeskema

Projektet med at udarbejde en masterplan for Hune er nu i gang, og det er vigtigt for os at høre jeres mening og holdninger til udviklingen af vores dejlige by. Hvad ønsker vi? Hvor ser vi udfordringerne? Det er spørgsmål, vi gerne vil have svar på, så vi sammen kan skabe en fremtid for Hune, som vi alle kan være stolte af, lyder det fra Kommunalbestyrelsesmedlem i Jammerbugt Kommune Merete Fuglsang Hansen (L).

Der er udarbejdet et spørgeskema, som vi opfordrer alle interesserede borgere til at udfylde. Spørgeskemaet kan hentes hos Merete Fuglsang Hansen på Pirupvejen 7 i Hune. Merete har printet spørgeskemaerne ud og lagt dem i sin postkasse. Du kan også downloade og printe spørgeskemaet ud via linket nederst i denne artikel.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, kan du enten aflevere det tilbage i postkassen på Pirupvejen 7 eller direkte personligt til Merete. Du kan også sende det pr. e-mail til kommunen. Merete tilbyder også at maile de udfyldte spørgeskemaer retur til kommunen for dig, hvis du ønsker det.

– Vi opfordrer alle til at deltage i denne vigtige proces med at forme fremtiden for vores skønne Hune. Lad os sammen gøre vores stemmer hørt og bidrage til at skabe en by, hvor vi alle trives og har det godt, slutter Merete Fuglsang Hansen.

Postkassen ved Merete Fuglsang Hansen Foto: Privat

Kom med din mening – udfyld spørgeskemaet

Som en del af processen er der udarbejdet et spørgeskema, hvor du har mulighed for at dele dine perspektiver på relevante emner. Du finder spørgeskemaet på dette link
Dette spørgeskema er afgørende for udviklingen af masterplanen, så dine input er værdifulde. Du kan udfylde og sende spørgeskemaet til Kathrine Mørk på mail: ktm@jammerbugt.dk.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER