Torsdag den 14. marts 2019 sætter Vækst Jammerbugt og Jobcentrets Virksomhedsservice fokus på arbejdskraft. Samlingspunktet er Jammerbugt Arbejdskraftmesse 2019. Vi sætter fokus på job, uddannelse og rekruttering!
På Jammerbugt Arbejdskraftmesse 2019 får virksomheder fra Jammerbugten og jobsøgende samt kommende dimittender nu lettere ved at finde hinanden. På messen matcher vi nemlig virksomheder med rekrutteringsbehov med ledige og studerende fra AAU og UCN der snart er klar til job eller søger projektsamarbejder / studiejob
Formål:
At skabe match mellem virksomheder og ledige med lang, mellemlang, kort eller ingen uddannelse.
At synliggøre potentialet ved efteruddannelse / opkvalificering af medarbejdere på alle niveauer.
At synliggøre potentialet ved ansættelse af medarbejdere med lang eller mellemlang uddannelse.
Trække den højtuddannede arbejdskraft til Jammerbugten
Målgruppe:
Virksomheder med konkrete jobåbninger, men med rekrutteringsudfordringer.
Virksomheder der søger nye vinkler på rekruttering.
Virksomheder der ønsker viden om potentialet ved efteruddannelse.
Ledige med lang, mellemlang, kort eller ingen uddannelse.
Kommende dimittender der er klar til job i Jammerbugten.
Program:
14.00: Velkomst v/ Brian Bertelsen, formand for Erhvervs- og Turistrådet
14.05: Indledning v/ Borgmester Mogens Christen Gade,
14.15: Tidl. håndboldspiller Rikke Nielsen: Hvorfor skal jeg selv pakke den taske?
15.00: Standene åbner
16.00: Interview på scenen om ansættelse, rekruttering og efteruddannelse
17:00: Afrunding og tak for i dag v/ Morten Klessen, formand for beskæftigelsesudvalget
Praktiske oplysninger:
Jammerbugt Arbejdskraftmesse 2019 afholdes torsdag den 14. marts 2019 kl. 14-17, DGI Huset, Jens Møllersvej 4, 9440 Aabybro.