Hver mandag kl. 19.00 inviteres du med til ishockey hygge i Blokhus. Har du lyst til at være med, så mød op på Torvet ved skøjteudlejningen lige før kl. 19:00.
Man behøver ikke deltage hver mandag – men man kommer som man har tid og mulighed. Hygge for alle aldre er omdrejningspunktet – store som små.
Har du nogle knæ- eller albuebeskyttere gemt sammen med rulleskøjterne, så er det en god idé at tage dem med! Der er heller ikke noget i vejen for at træne i skiundertøj og en træningsdragt, som beklædning! Du behøver ikke ishockeyudstyr for at være med. En cykelhjelm og en stav kan gøre det. Ellers er der lidt udstyr der kan lånes.
Har du skøjter, er det fint, og ellers kan du leje et par i skøjteudlejningen for kr. 50.
Det er ligegyldigt, om du er nybegynder eller øvet på skøjter! Vi passer på hinanden, og vi må ikke tackle i kampens hede! Der vil være en kort introduktion til spil og lokale regler, men mest af alt skæg motion med ishockey!
Hvis der er aflysning skrives det i begivenheden – men hold øje med gruppen: Blokhus Ducks – Ishockey fællesskab.