Endnu engang mødte der en bred skare af hjul op, cykelhjul, traktorhjul, hurtige hjul, veteran hjul, 4×4 hjul og mange flere hjul. Hvor er det skønt at se at Birkelse kan have højt til loftet og at alle kan hygge sig sammen. Mon ikke der i dag blev byttet en røverhistorie eller to søndag den 18. august ved Brugsen?
De forskellige billeder viser den store brede, der er i alle hjulene, der møder op til hygge og kaffe i Birkelse. Hvilket er helt i tråd med ideen bag arrangementet, om at samle alle folk.
- Her skal være højt til loftet, med plads til alle. I alt havde vi søndag den 18. august besøg af 30 køretøjer, hvor den dyreste var den grå Mercedes Benz AMG til flere millioner (på DK nr. plader), det ældste køretøj var en 47 år gammel traktor – Volvo 430 BUSTER, den har i alle 47 år været i samme families eje, fortæller Anders Kaa, der er en af ildsjælene bag projektet.
Mange flere gæster kiggede blot forbi for at se køretøjerne, her var flere ejere gæstfrie til at byde indenfor – flere motorer blev også startet, de små børns favorit var Volvo traktoren!
- Da arrangementet var ved afslutningen begyndte det at regne, så de åbne biler blev hurtigt lukket. Indtil videre har vi i år afholdt 3 arrangementer og har et mere tilbage i 2019. Det bliver søndag d. 15/9 09:30-11:30. Men vi vender tilbage i 2020 med 2 søndage i foråret og 2 søndage i sensommeren, der er ingen tilmeldings pligt og det koster ikke noget at deltage – man møder blot op, slutter Anders og sender en opfordring, vi vil gerne opfordre mange flere til at runde Jammerbugtens hjerte (Birkelse) til vores arrangementer, da der er store changer for at møde ligesindede og have et par hyggelige timer. Er lysten og vejret til det, kan man jo passende rulle en tur når arrangementet er slut. Men det bestemmer man jo helt selv.
OK benzin sponsorere kaffen & saftevandet, Aabybro Mejeri sponsorere deres lækre smør, så ens rundstykker kan blive smurt.