Formodet narkopåvirket bilist anholdt

Modelbillede - Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

En bilist kom kørende ad Østergade i Brovst mandag den 20. juli om aftenen, hvor en patrulje lagde mærke til bilen. Patruljen besluttede sig her for at udføre kontrol med bilens fører. 

Patruljen standsede bilen, og betjentene tog kontakt til føreren af bilen. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev bilisten instrueret i at deltage i en narkometertest. Testen gav udslag for, at bilisten var påvirket af kokain.


Politiet sigtede derfor bilisten for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, anholdt ham og tog ham med til en skadestue for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.