Folk der kigger for meget i bakspejlet mister udsynet

Anne Mette Ulstrup (DF) og Helle Bak (V)
Print Friendly, PDF & Email

Af Anne- Mette Ulstrup (O) og Helle Bak Andreasen (V)
Kandidater til kommunalbestyrelsen

Folk der kigger for meget i bakspejlet mister udsynet.

Det er vi bange for er sket med Winnie Aakjær og Filip Christensen


De havde i går et langt skriv i Jammerbugtposten omkring deres misbilligelse af et forslag til renovering af Elmevej i Brovst der ER blevet vedtaget af en enig kommunal bestyrelse.

Og ja – i et budget er der altid noget man bedre kan li´ end andet – det tror vi alle politikere er bevidste om. Vi mener dog, at når vi Alle i enighed har vedtaget et budget, så er vi Alle tilfredse med det – ellers skulle man da stemt imod, hvis der er noget man finder helt uacceptabelt.

Så lad os igen slå fast : vi ønsker udvikling, er fremsynede og agerer på borgerhenvendelser – det mener vi er politikernes opgave, og ikke at kritisere noget man selv har været med til at vedtage.

Så lad os nu stå sammen, se på muligheder og udvikling sammen – det mener vi er et godt udsyn.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn