Første ferieuge I fiskens tegn på Ryå

En herlig fisketur med Fisk og fællesskab venter forude Foto: Sammenslutningen Nedre Ryå
Print Friendly, PDF & Email

Så fik vi afsluttet ugen med sidste sommer fisketur, men for dælen da et blæsevejr og senere regn. Alle de herlige unge mennesker gik på med krum hals. Torsdag sluttede vi af med ugens højeste antal deltagere, 23 incl forældre og enkelt mormor, fortæller Kurt Søndergaard Pedersen fra Sammenslutningen Nedre Ryå.

Sammenslutningen Nedre Ryå havde i år inviteret til JUNIOR-fisketur mandag, tirsdag og torsdag i uge 27. Og der blev fanget fisk. Torsdag var storfanger Matilde m 3 aborre og 1 skalle, skarpt forfulgt af Kristian med 2 aborre  – derudover var der også aborre til Viktor og Bertram, samt en skalle til Josefine.

Hovedparten af fiskene blev nænsomt genudsat, så de kan vokse sig større til næste gang at Sammenslutningen Nedre Ryå arrangerer fisketur for områdets mange børn.

Grillen har hele ugen været et stort hit, så der blev spist kyllingespyd og hotdog mm, udover selvfølgelig masser af kage. Nogle dejlige dage i godt selskab, det gør vi helt sikkert igen, slutter Kurt Søndergaard Pedersen.