Flere tusinde kroner væk efter hjemtur med pirattaxa

Politibil Jammerbugtposten.dk
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Flere tusinde kroner væk efter hjemtur med pirattaxa

-Natten til lørdag satte en 23-årig mand sig ind i det, han troede var en taxa, for at blive kørt hjem efter en bytur. Dagen efter var han blevet flere tusinde kroner fattigere, oplyser politiet i døgnrapporten og fortsætter:

-Undervejs på køreturen hjem havde den 23-årige diskuteret betalingsmetoderne med sin chauffør, som ifølge anmeldelsen til politiet havde kørt rundt i et køretøj, hvori det angiveligt lugtede kraftigt af hash, mens der var tilrøget i kabinen.

Dagen efter vågnede den 23-årige op og kunne konstatere, at hans kort var væk, mens der var blevet hævet nogle tusinde kroner fra hans konto.

-Anmeldelsen modtog Politiet mandag eftermiddag – og anmeldelsen er langt fra den eneste. Over de seneste ugers tid har vi modtaget en lang række anmeldelser om typisk yngre mænd, der lader sig friste af en nem køretur hjem, hvorefter de bliver bestjålet og franarret mange tusinde kroner.

-Vores budskab er klart: Hold jer væk fra pirattaxaer.