Festlig Nytårskur i PGU Senior

Nytårskur 2023 hos PGU Senior Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email


Nytårskur i PGU Senior

Onsdag den 11. januar 2023 afholdt PGU Senior sin årlige Nytårskur i Ungdomsborgen i Pandrup. Her var alle medlemmer og andre interesserede inviteret til en underholdende dag – ja, alle var opfordret til at komme i festtøj og hat for at gøre dagen ekstra festlig.


Nogle tog udfordringen op med festlige hatte og tøj, mens andre kom og var med på helt almindelig vis. Fremmødet på 85 personer var en succes som vi ser tilbage på med glæde. Fællesspisning, fællessang og underholdning – en rigtig god dag, som PGU Senior helt sikkert gentager i 2024, fortæller Solveig Christensen fra PGU Senior.

Ud over Nytårskuren afholder PGU Senior en del arrangementer i hverdagene fx kroket, seniordans, svømning, styrke & mobilitet, foredrag, hensyntagende træning og mødestedet, hvor der spilles kort og meget mere.

Læs mere på pgu-pandrup.dk

LÆS OGSÅ: Regionernes henvisninger til privathospitalerne er steget markant

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn