ForsideJammerbugtEurowind Energy planlægger at bygge op mod 50 nye energiparker over de...

Eurowind Energy planlægger at bygge op mod 50 nye energiparker over de næste to år

Eurowind Energy planlægger at bygge op mod 50 nye energiparker over de næste to år

Lige nu opfører Eurowind Energy mere end ti projekter rundt om i Europa, men inden for de næste to år er der planlagt op mod 50 nye byggerier.

En stor del af byggerierne finder sted i flere af Eurowind Energys kernemarkeder, som Tyskland, Rumænien og Polen, men der er også flere byggerier planlagt i Sydeuropa.

Byggerierne har tilsammen en kapacitet på knap 1 GW. De mange projekter kræver en omfattende og nøje planlægning, forklarer Morten Gaarde, Global EPC Director.

Igangværende konstruktion af den 48 MW store vindpark Pecineaga i Rumænien. Parken kommer efter planen i drift i 2025. Foto: Eurowind Energy

“Vi skal selvfølgelig sørge for at planlægge indkøb af den nødvendige teknologi, men også selve byggeprocessen fra første spadestik til den endelige tilslutning til elnettet skal være planlagt og på plads. Og så skal vi ikke mindst sørge for løbende rekruttering, især af projektledere, som har det overordnede ansvar for byggeriet af en park. Det er en stor opgave, som vi er i fuld gang med at løse.”

Mere komplekse byggerier

Byggerierne fordeler sig over flere forskellige teknologier som vindmøller, solceller, batterier, elektrolyse og biogasanlæg – ofte med flere teknologier samlet i hybridanlæg.

“Når vi bygger hybridanlæg, er det naturligvis ofte mere komplekse byggerier. Det tager lidt længere tid og stiller større krav til vores folk, men det bliver hurtigt opvejet af de fordele, vi har ved at producere mere strøm og gas fra den samme park. Jeg ved også, at det er en af de faglige udfordringer, som vores medarbejdere værdsætter,” siger Morten Gaarde.

Det tager mellem 12 og 18 måneder at bygge en ny energipark. For at sikre leverancer af den nødvendige teknologi har Eurowind Energy indgået strategiske samarbejder med udvalgte leverandører, så byggeplanerne kan fastholdes.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER