ForsideAabybroEksklusiv radio-optagelse af ”Dahl på Hack” i Aabybro | Med Lis Sørensen...

Eksklusiv radio-optagelse af ”Dahl på Hack” i Aabybro | Med Lis Sørensen og Tine Gøtzsche

Søndag 10. November 2019 kl. 14.00

Som de fleste ved, har Cafe Hack ved Aarhus teater gennem 15 år lagt lokaler og navn til ugentlige optagelse af det populære og traditionsrige radioprogram ”Dahl på Hack”.

Ind imellem tager programmet dog ud af huset til andre dejlige danske lokalområder. Dette for at møde danskerne hvor de er, og hente ny inspiration – og nu er turen altså kommet til Aabybro, hvor Jammerbugt Kulturcenter søndag eftermiddag byder indenfor til denne eksklusive radio-optagelse i deres hyggelige cafe ud mod søen.


Radiovært Søren Dahl har, vanen tro, inviteret 2 spændende gæster ind til en snak. Lis Sørensen, sangerinde og netop aktuel med sin nye bog ”jeg er kommet for at synge” samt Tine Gøtzsche, tidligere DR Nyheders TV-vært og nu foredragsholder og indehaver af et kommunikationsfirma.

Altid velforberedt og med ægte interesse i mennesket, formår Søren altid at få det bedste frem i dem, han taler med, så snakken skal nok komme vidt omkring – og krydres med den allerbedste musik.

”Vi har næsten udsolgt til denne eksklusive søndagsoplevelse, hvor både velkomstbobler samt lækkert kaffebord er inkluderet i entréen, men der er dog stadigt enkelte billetter tilbage til de hurtige!” oplyser koncertansvarlig Mads Mølgaard. Entrébilletter kan købes online via www.kec-jammerbugt.dk

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER