ForsideJobEjendomscenter Jammerbugt søger: Ejendomsservicetekniker-elev

Ejendomscenter Jammerbugt søger: Ejendomsservicetekniker-elev

JOBANNONCE: Vil du uddannes inden for ejendomsservice, og ønsker du at bidrage til udviklingen af Ejendomscenter Jammerbugt samt at få medansvaret for drift og vedligehold af kommunale ejendomme? Så er det måske dig, vi søger!

Vores nye kollega bliver en del af Ejendomscenterets driftsenhed, som består af cirka 30 tekniske servicemedarbejdere, der er ansvarlige for den daglige drift samt vedligehold af kommunens bygninger.

Organisationen

Ejendomscenter Jammerbugt er ansvarlig for drift og vedligehold af Jammerbugt Kommunes bygninger samt bygherrerådgivning i forbindelse med ny- og ombygning. Ejendomsporteføljen udgør cirka 235.000 m² og indeholder en meget differentieret bygningsmasse. Vi har et højt fagligt niveau og arbejder fokuseret på at skabe de bedste rammer for kommunens borgere.

De primære opgaver i Ejendomscenter Jammerbugt er at have ansvar for strategier og udvikling på ejendomsområdet, bygherrerådgivning, drift og vedligehold af kommunale ejendomme, energirenovering samt vedligehold af kommunale havne. Derudover er vi ansvarlige for kantinedrift og rengøring.

Stillingens ansvarsområder omfatter

  • tekniske serviceopgaver på Brovst Skole samt øvrige omkringliggende kommunale ejendomme
  • bygningsvedligehold, reparationsarbejder samt flytning og vedligehold af inventar.

Andre arbejdsopgaver må forventes.

Vi forventer, at du

  • har hænderne godt skruet på, har gode formidlingsevner og eventuelt har en håndværksmæssig baggrund
  • arbejder selvstændigt men samtidig kan indgå i teamsamarbejdet
  • er omstillingsparat og trives i en hverdag, der er præget af skiftende opgaver
  • er stabil, fleksibel, serviceminded og løser dine opgaver med gåpåmod og godt humør
  • har kørekort.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en dynamisk og handlekraftig arbejdsplads, hvor der er fokus på høj kvalitet og effektivitet. Du får en spændende og varieret arbejdsdag med en bred kontaktflade i hele organisationen. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med en flad struktur, humoristisk sans og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling, og du får medindflydelse på egen arbejdsdag. Derudover har vi flere sociale arrangementer, en aktiv personaleforening og mulighed for leje af sommerhuse med mere.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer pr. uge og er ledig til besættelse 1. juni 2021 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til den gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation. Arbejdsstedet er primært i Brovst.

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte områdeleder Bo Frank på telefon 41 91 30 49 eller mail bof@jammerbugt.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Ansøgning og CV skal være os i hænde senest 6. maj 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 11. maj 2021.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER