Dyrskuepladsen dannede rammerne for Stafet for livet 2023
I denne weekend har Dyrskuepladsen i Fjerritslev dannet rammerne for afviklingen af Stafet for livet 2023.
Stafet for livet 2023 – blev skudt i gang den 2/9 kl. 12.00, hvor formanden for Fritid,- Kultur og Landdistrikter i Jammerbugt Kommune Helle Bak Andreasen fra scenen i sin tale sagde følgende:
Tusind tak for indbydelsen til at komme i dag.
Livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det, der smerter,
og kærligheden er og blir`
og hvad end hele verden sir`
så har den vore hjerter.
Alle mærker lykke – alle mærker sorg – og ja – Stafet for livet giver ekstra stof til eftertanke om vores liv.
Dagen i dag har nemlig et formål, der rækker langt ud over os selv.
Vi kan mindes dem som desværre ikke er her mere og Stafet for livet kan bruges til at reflektere over vores egne liv.
I dag må vi gerne tænke over hvorfor vi er her. Stort spørgsmål og ingens svar er ens og ingens svar er mere rigtige end andres. Men nogle gange skal vi tage os tiden til at mærke efter og ikke kun følge efter i hamsterhjulet.
Det skal vi, fordi vi alle ved, at livet er dyrebart og hvor let vi kan miste det.
Kærlighed og frygt går hånd i hånd. Vi kan ikke elske, uden at frygte for at miste. Vi har ikke noget at frygte, hvis vi ikke har nogen at elske. Men det hører med til at acceptere livet. Ingen, som overhovedet ingen, går gennem livet uden frygt, sorg eller sygdom på den ene eller anden måde. Nogle gange kan vi synes det rammer os uretfærdigt og det er uforståeligt. Men det er livet og vi må acceptere det.
Heldigvis går håb, kamp og kærlighed også hånd i hånd.
Hvis vi først mister håbet, er det sommetider en kamp er tabt på forhånd. Og derfor skal vi også altid bevare håbet.
Se på de lyse ting – der også er i alles liv. Selvom der sommetider er rimeligt overskyet i ens liv – er det altid noget positivt – det skal vi være gode til at fortælle os selv – og hinanden.
Og vi skal være gode til netop at vise kærlighed til hinanden – ikke kun i svære tider. Vi har jo nok her i Nordjylland tendens til ikke at vise de store følelser, men måske skal vi blive bedre til at anerkende og vise kærlighed og omsorg for hinanden – også til daglig.
Og noget andet vi også skal blive en kende bedre til, er at glædes over de små ting i livet, glædes over det vi kan og ikke fokusere på alt det vi ikke kan – alt det der måske ikke lykkes så godt, som vi kunne ønske os.
For hvad betyder det i bund og grund allerinderst inde?
Når man kommer ind til kernen er det jo ikke ret mange af vores bekymringer, der i bund og grund bliver til noget– i hvert fald ikke i det store billede. Ikke på den store palette, der er vores liv. Når vi engang skal gøre vores liv op, tror jeg ikke, vi vil kunne huske tilbage på de mange bump livet har givet os – nej jeg tror faktisk, at vi vil fokusere på de gode ting, som vi har opnået. Både de ting vi har opnået for os selv -men måske også det vi har glædet vores kære – vores medmennesker med. Og det er vigtigt.
Jeg tror, at når vi står ved skillevejen, kan vi nok ikke huske alle de bekymringer omkring vores børn, at økonomien engang imellem kan skrante, at vi har sygdom tæt på. Nej, så tror jeg, at vi vil fokusere på vores familie og venner – på alt det vi sammen har klaret – og overlevet. Om vi har det godt, om vi trives og ikke mindst det gode fællesskab. Alle de gode oplevelser der gerne skal være på vores livs palette.
Vel vidende at vi skal huske på, at der er ingen mennesker der går ramt forbi. Alle har deres ting at døje med, og derfor er det nok vigtigt, at vi hver især har øje på alt det gode, som vi har i vores liv og ikke kun ser alt det gode, der ér “på den anden side af hækken”.
Det skal vi, fordi vi har troen, vi har håbet og vi har livet. At vi kan stå her sammen i dag – ja, det giver efter min mening livet værdi. Og så er vi endnu engang inde ved det vigtige i livet. At vi tør leve det liv, som vi selv gerne vil. At vi nogen gange ser os selv i spejlet og er sikre på, at vi nu får det bedste ud af livet. Det tror jeg ikke der er ret mange af os der gør hver eneste dag – men sådan i det store hele, skal vi gerne være enige med det ansigt, som vi ser i spejlet.
Og så tror jeg altså også, at det er vigtigt, at vi nogen gange siger til os selv, at hvor er det fantastisk at vi KAN. At vi kan løbe eller gå en tur eller alt muligt andet, der faktisk gør os glade.
At vi nogle gange tænker over, at det faktisk IKKE er en selvfølge, at vi kan. Måske netop pga. sygdom eller andre personlige ting. Og det er vel også derfor, at vi er her i dag. For at mindes og for at være med til at forebygge og at vi netop står sammen mod kræften.
Vi står netop sammen mod noget, der kan ramme os alle og derfor fylder frygt og angst også hos os alle. Både for dem som har været ramt og hos os andre som pårørende eller venner. Sommetider er det jo godt at have en fælles fjende og det må vi sige, at vi har i kraft. Men den fjende kan vi netop ikke bekæmpe alene. Vi har brug for hinanden og i dag skal vi også sammen fejre livet og fællesskabet. Og det skal vi fordi vi kan.
Så jeg vil rigtig gerne at I tager lidt få ting med fra min tale i dag:
Husk på at fejre livet og fællesskabet. Alle har en byrde – men ingen skal bære den alene. Her har vi et fælles ansvar. Og det ansvar er forskelligt for os alle, men det handler i bund og grund om at give hinanden kærlighed – også i svære dage.
Vi er her i dag for at give en stafet videre – og det er den vigtigste af alle – nemlig stafetten til livet. Det er ikke ens for nogen af os – men vi kan og skal hjælpe hinanden med at få det allerbedste liv og få det allerbedste ud af livet.
Så lad os give hinanden den stafet til hinanden med et tak for livet.
Værdsætte at vi kan stå her – ja værdsætte at livet det er livet værd – på trods af tvivl og stort besvær.
Nyd livet – værdsæt livet og værdsæt at vi netop sammen har stafetten til livet.
Og husk så at med de tre små ord – TRO, HÅB og KÆRLIGHED kommer man langt.
Rigtig god dag til Alle.
LÆS OGSÅ: Skal Jammerbugt Kommune også i år deltage i Aalborg Operafestival
