Dronningen: Corona-virus er en farlig gæst

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II talte til danskerne i forbindelse med corona-krisen. Foto: Kim Refslund, DR.
Print Friendly, PDF & Email

Tirsdag aften gik Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på tv og holdt en tale for danskerne i forbindelse med situationen omkring corona-virus:

– Jeg har en appel til alle: Corona-virus er en farlig gæst, og det går stærkt. Smitten går videre. En lang og skræmmende kæde. I den kæde vil mennesker dø. Et barn kan miste sin bedstemor. En hustru sin mand. 


– Det er den kæde vi skal bryde. Og som vi kan bryde. Men det kan kun ske, når vi alle tænker os om.

– Myndighedernes råd er egentlig enkle. Vask hænder, undgå fysisk kontakt og bliv hjemme, sagde Dronning Magrethe.

Desværre ikke alle, der tager situationen alvorligt
– Desværre er det ikke alle, der tager situationen lige alvorligt. Man kan stadig se grupper i alle aldre, der står for tæt sammen. Set er tankeløst og hensynsløst, sagde Dronningen.

– Hvad vi gør, og hvordan vi handler i disse dage kan blive afgørende for, hvordan situationen udvikler sig i de nærmeste uger.