Det sidste Flippercup stævne for denne sæson

Foto: Aabybro IF Svømning
Print Friendly, PDF & Email

24 svømmere fra Aabybro stillede til start til det fjerde ud af fire Flipper Cup i denne sæson.

Der var masser af smil og højt humør, da Aabybro Svømmeklub søndag d 24 marts tog til Hjallerup for at have en hyggelig dag i svømmehallen. Dagen bød på hyggelig og god svømning.

”Det har været en super god dag med masser af flotte tider,” siger Flipper Cup- ansvarlig i Aabybro, Rasmus Grøn. ”Vi har set rigtig mange flotte præstationer og nye svømmere i vandet. De har fået en flot medalje samt en slikpose, og nogle oplevelser, som de kan fortælle om i skolen”

“Det var hermed det sidste flippercup stævne for denne sæson. Flippercup turneringen vender tilbage til næste sæson, som vi glæder os meget til”, slutter Rasmus Grøn.