Det er efter min og nogle af mine naboers mening meningsløs misbrug af offentlige midler.

Arkivbillede. Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email

Af Ulf Nielsen Kollerup Strandvej 19 9690 Fjerritslev 

Ifølge projektbeskrivelse fra kommunen, planlægger man at lave en cykelsti i forlængelse af nuværende fra Fjerritslev mod stranden ved at videreføre cykelstierne i begge vejsider 1,6 km. mellem Kollerup Klitvej og frem til Havvejen.

Det er efter min og nogle af mine naboers mening meningsløs misbrug af offentlige midler.


Alternativt ville en 2 strenget cykelsti få meter inde i skoven på østsiden af Kollerup Strandvej, hvor der i øvrigt er anlagt sti en stor del af vejen, kunne laves for en brøkdel af det beløb det vil koste at lave cykelsti i begge vejsider. Cykelstier i skov i stedet for langs veje er meget rost, hvor man har lavet det andre steder i landet.

Hvis man fjernede træerne. Gravede 20 til 40 cm af overfladen er man nede ved fast sand, som ikke er vandlidende, selv med nuværende nedbørsmængder, hvilket gør, at man kan udelade grøfter. Hvis man så i øvrigt ville bruge murer Keld metoden ,så kunne man spørge formand Finn for grundejerforeningen ved Kollerup  Klitvej, hvordan man laver en billig og holdbar vej, hvilket er bevist gennem årene.

NB: Hvis politikerne i kommunen ikke bremser den dyre løsning, afslører det desværre, at de ikke er blevet klogere af genbrugsplads fiaskoen, hvor det blev ca dobbelt så dyrt end planlagt.