ForsideAabybroCoop går væk fra engangsplast

Coop går væk fra engangsplast

Derfor tager Coop nu endnu et skridt væk fra tallerkner, bestik og anden engangsservice i plastik.

Nu får butikkerne flergangsprodukter. Det vil sige varer, som har samme fordele som engangsservice: Nemme og lette at have med på farten. Men de kan vaskes og genbruges igen og igen.

”Hvis vi vil det rigtige for miljøet, så handler det ikke kun om, at vi gør vores engangsprodukter bedre. Vi skal gøre op med vores ”brug-og-smid-væk-kultur”, og i stedet skabe en genanvendelses- og genbrugskultur.

Hvis det er nødvendigt forbrugeren med engangsproduktet, så tilbyder vi miljøvenlige løsninger, men det bedste for miljøet er at tænke genbrug først,” siger CSR-direktør i Coop, Signe D. Frese.

De nye flergangsprodukter er produceret i plast, og tåler at blive vasket op og brugt igen og igen. Hvis det lykkedes at slide produkterne op, kan de genanvendes som hård plast.

Kan man som kunde ikke undvære engangsservice, har Coop allerede udskiftet engangsservice af plast med produkter produceret af bionedbrydelige materialer uden plast så som pap og papir, hvor det er muligt.

Projektet med at erstatte engangsplast med mere bæredygtige materialer, samt indførelsen af et flergangssortiment, er et led i Coops samlede emballageplan, der har som mål at gøre Coops emballage til den mest bæredygtige i verden. Et af målene i strategien er, at Coops samlede forbrug af plastemballage skal reduceres med 25 procent.

Der er 6 trin i Coop-planen:

Genanvendelig emballage
Fremtiden er cirkulær og derfor skal emballagen på alle Coops egne varemærker være stærkt genanvendelig

Genanvendte materialer
Emballagen på Coops egne varemærker skal produceres af genanvendte materialer, hvor muligt

Fornybare materialer
Emballagen på Coops egne varemærker skal bestå af fornybare materialer, hvor genanvendte materialer ikke er muligt

God Kemi
Vores emballage må ikke gå på kompromis med forbrugernes helbred. Derfor skal vi fortsat arbejde for, at udfase skadelig kemi fra vores emballage.

Produktspild
Emballagens primære formål er, at beskytte vores produkter og forhindre spild. Coop vil optimere emballagen på de produkter der forsager mest spild hos forbrugerne.

Plastik
Vi vil reducere vores brug af konventionel plastik i vores emballage og engangsprodukter med 25 % i 2025. Vi vil opnå dette ved at udfase engangsprodukter af plastik og unødvendig emballage samt omstille til biobaserede- og genanvendte materialer

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER