ForsideAndetBrevkasse | Hvorfor skal jeg selv betale for nye fliser i min...

Brevkasse | Hvorfor skal jeg selv betale for nye fliser i min brusekabine?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen et hav af danskere, der har forsikringsrelaterede spørgsmål eller brug for hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser bringer vi en brevkasse…
.
Af Klaus Hansen

Kære Forsikringsoplysning

Vi er ved at få repareret vores badeværelse i forbindelse med en rørskade. Vi opdagede skaden ved, at den ene væg i brusekabinen blev ved med at være fugtig, selv når vi ikke havde været i bad. Væggen er blevet hugget op, og vi har fundet frem til det utætte rør. Men vi kan ikke få de helt samme fliser, og vi vil derfor gerne have skiftet fliserne i hele brusekabinen. 

Vores forsikringsselskab vil gerne dække fliserne på den væg, hvor røret er ødelagt. Men de oplyser, at vi selv skal betale for fliserne på de to andre vægge, hvis vi vil have dem skiftet. Det synes vi virker helt urimeligt. Kan det virkelig passe?

Med venlig hilsen

Den uheldige husejer

Svar:
Kære uheldige husejer

Din husforsikring erstatter det, som det vil koste at genoprette det, der er sket skade på. Forsikringen betaler normalt ikke erstatning for den forskel, der kan opstå mellem det beskadigede og ubeskadigede i forbindelse med reparation af en skade. Heller ikke selv om det ikke er muligt at skaffe de samme materialer, som de skadede.

I dit tilfælde betyder det, at du som hovedregel kan få erstattet udgiften til at genoprette røret og fliserne på den væg, som er ødelagt. Derfor er det helt efter bogen, at dit selskab har givet dig besked om, at du selv må betale for at få udskiftet fliserne på de resterende to vægge, hvis du ønsker det.

Nogle selskaber tilbyder en udvidet dækning for kosmetiske forskelle mellem fx fliser/klinker, trægulve, glas og kummer. Havde du købt sådan tilvalgsdækning, ville din forsikring betale et tilskud til at få udskiftet de ubeskadigede fliser, typisk 50 % af udgifterne.

Hvis du ønsker at sikre dig mod kosmetiske forskelle i fremtiden, må du spørge dit selskab, om de tilbyder denne type dækningen.

De bedste hilsner

Forsikringsoplysningen

Forsikringsoplysningen har i mere end 85år ydet uvildig rådgivning til Danske forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning
- Annonce -

SENESTE ARTIKLER