Borgerservice holder lukket for fysisk fremmøde fra og med mandag 9. november.

Foto: Jammerbugtposten.dk.
Print Friendly, PDF & Email

Borgerservice både i Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup holder lukket for fysisk fremmøde fra og med mandag 9. november.

Borgerservice kan træffes på telefon inden for de normale telefontider på telefon 7257 7777. Telefontiderne er mandag – onsdag 8.00-15.30, torsdag 8.00-17.00 og fredag 8.00-13.00.


Ved uopsættelige henvendelser til Borgerservice kan du booke en tid til fremmøde i Borgerservice i Aabybro på: tlf. 7257 7777 eller på: raadhus@jammerbugt.dk
Sender du mail med personoplysninger, så skriv til os via din e-Boks.

Uopsættelige henvendelser er: 

  • Pas – akutte situationer
  • Kørekort – kørekort som udløber i lukkeperioden
  • NemID
  • Flytning og lægeskift – kun for ikke-digitale borgere
  • Lån af borger-pc
  • Udbetaling Danmark – kun for ikke-digitale borgere
  • Udlevering af mundbind jf. reglerne for afhentning af mundbind

Har du generelle spørgsmål til pas, kørekort, NemID, flytning lægeskift, sundhedskort mv. eller brug for hjælp til digital selvbetjening, kan du kontakte Den Digitale Hotline på tlf.: 7020 0000

Har du spørgsmål til din skat, kan du kontakte SKAT på 7222 1818.