Blokhus Mølle er med i Danmarks største historiske årbog, Vendsyssel Årbog 2023
Vendsyssel Årbog er udkommet siden 1915. De 200 sider er rigt illustreret og udkommer i ca. 3000 eksemplarer hvert år i november, og er dermed den historiske årbog som har størst oplag.
Udover alle medlemmer af Historisk Samfund får bogen gratis bragt til døren af foreningens sognerepræsentanter. Så kan årbogen kan også købes på Vendsyssel Historiske Museum og i velassorterede boghandler i Vendsyssel,
Blokhus Mølle findes ikke i dag, men møllehusene ligger stadig på Holstvej. Den kan føres tilbage til 1600-tallet, da den nævnes i Modelbogen 1688. I 1775 tilhørte møllen Jens Gleerup på herregården Lundergård ved Pandrup, men blev kaldt Holms Mølle. Blokhus fik en ny vindmølle i sommeren 1826.
Først på 1900-tallet indså den daværende mølleejer, at tiden var løbet fra en mølle i Blokhus, og den blev flyttet til et mere trafikeret sted i Hune. I 1916 blev møllehusene solgt til fritidsbolig, hvilket de nu har været i over 100 år. Faktisk udlejede mølleren værelser i badetiden, tilbage i sommeren 1889. Artiklen er den første fra Blokhus i årbogen de sidste 11 år.
Det er Simon Jacobsen der har skrevet om Blokhus Mølle. Historien kan også læses på www.vestkystenshistorie.dk under Blokhus. Forfatter Simon Jacobsen er kendt for bøgerne ’Sommerliv ved Vestkysten’ og ’Vestkysten, klima og kystnedbrydning’ og også delvis handler om Blokhus.
I Vendsyssel Årbog 2023 kan man udover historien fra Blokhus også læse et bredt udvalg af artikler, der fortæller lokalhistorie fra Vendsyssel.
Historikeren Erik Christensen, der kender Frederikshavns historie som sin for- og baglomme, giver en barsk beretning om den spanske syge, som huserede i Frederikshavn og omegn lige efter 1. verdenskrig, og med tidligere museumsdirektør Mogens Thøgersen kommer man højt til vejrs i en artikel om den første ballonflyvning i Vendsyssel, som fandt sted i 1910 og vakte stor furore.
Museumsinspektør Morten Larsen fra Nationalmuseet giver en grundig og detaljeret oversigt over klostre i Vendsyssels middelalder. Morten Larsen har tidligere været ansat på Vendsyssel Historiske Museum og er særdeles velbekendt med forholdene nord for Limfjorden.
I november 1846 rasede en fæl storm ved Skagen, og adskillige fartøjer blev slået til pindebrænde. Et af dem, skonnerten Ann af Sunderland, blev dog atter gjort sødygtigt, og blev samtidig foreviget af maleren Martinus Rørbye, som var på disse kanter i slutningen af 1840’erne. I år blev hans maleri af skibet solgt til Louvre i Paris for 1,2 millioner kr. I den anledning blev strandingshistorien genfortalt i forskellige versioner, som ikke alle holdt vand.
Nu giver museumsinspektør ved Kystmuseet, Jens Thidemann, den helt korrekte fremstilling af historien.
For ti år siden blev kunstnerhjemmene Drachmanns Hus og Anchers Hus lagt ind under Skagens Museum, som derved forvandlede sig til Skagens Kunstmuseer. I Anchers Hus var der mange skuffer, skabe, skunke og andre gemmesteder, som man ikke rigtig havde haft tid til at gå grundigt igennem siden museets åbning i 1967. Det blev der gjort noget ved, da historiker Andreas Bjerre kastede sig over herlighederne i 2019. Sammen med kunstformidler Ane Bjerg Thomsen gav han sig i kast med en omfattende registrering af alt inventaret ned til mindste detalje. Arbejdet har givet helt ny viden om familien Anchers liv og i øvrigt ført til, at 1. salen i Anchers Hus, hvor sovegemakkerne befinder sig, er blevet åbnet for publikum. Bjerre og Bjerg Thomsen fortæller i artiklen om hele registreringsarbejdet og de perspektiver, det åbner.
Forfatteren Hans Gregersen har været i arkiverne og giver en livlig og spændende beretning om den paketfart, der fandt sted mellem Sæby og København fra 1927 og fyrre år frem. Fra starten var det en stor succes, men siden fik man kamp til stregen af lastvognsruterne. Beretningen er krydret med mange anekdoter med tilknytning til paketfarten og Elvine Sørensen (1909-1984) fortæller lige ud ad landevejen om livet i en børnerig familie i Nørre Halne.
Og endelig kan man i museumsinspektør Thor Bach Pedersens artikel ”Den Falske Landsby – Munidorf” læse den fantastiske beretning om den kulisseby, som tyskerne under besættelsen anlagde på et stykke agerjord tæt ved Ryå.
I øvrigt rummer årbogen som sædvanlige beretninger fra arkiver og museer i Vendsyssel, der gavmildt fortæller om deres aktiviteter.