Beskyttelse af drikkevandet kræver øjeblikkelig handling

Foto: Danva

Det er nødvendigt at beskytte danskernes drikkevand for fremtiden. Derfor skal alle aktører i by og på land lægge sig i selen for at udmønte aftalen fra 2019 om at gøre nærområder omkring drikkevandsboringer sprøjtefrie.

Miljøministeriet offentliggjorde i slutningen af oktober resultaterne af den seneste evaluering af fremdriften på implementeringen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Her viser det sig, at der endnu ikke er udarbejdet risikovurderinger for over en femtedel af stederne i landet, og at der kun er indgået meget få aftaler med lodsejere om sprøjtefrihed omkring boringerne. Miljøministeren vil derfor have kommunerne til at sætte turbo på arbejdet med beskyttelsen af drikkevandsboringer.

-- annonce ---


Der ligger selvfølgelig en åbenlys logik i, at myndigheder skal efterleve Folketingets aftaler. Indtil udgangen af 2022 har kommunerne ansvaret for at risikovurdere de af staten udpegede BNBO’er for sammen med lodsejere og forsyningsselskaber at sikre beskyttelsen. I de områder kan der nemlig være en større risiko for, at miljøfarlige stoffer kan sive ned til det grundvand, som drikkevandsboringerne indvinder fra til gavn og glæde for danskerne.

Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, bakker op om udmeldingen og kan fra en undersøgelse blandt medlemmerne, der er vandselskaberne, konstatere, at de oplever et lignende billede. Der er derfor akut behov for at få sat turbo på processen med at sikre beskyttelsen af nærområderne omkring vores drikkevandsboringer.

Vandselskaberne har stadig sværere ved at finde nye kildepladser, der ikke indeholder rester af pesticider, biocider eller kemikalier. Derfor er det vigtigt, at Danmark samler sig om at beskytte det rene drikkevand for fremtiden.

Hvis berørte lodsejere inden udgangen af 2022 indgår en frivillig aftale om BNBO’er, så vil den kompensation, de kan få for produktionstab, være skattefri. Efter 2022 bliver beskyttelsen af de boringsnære beskyttelses-områder udmøntet som krav, og kompensationen for lodsejeren samlet set ringere.

På sigt er det dog vigtigt at gå videre med beskyttelsen af drikkevandet. Vi har mange steder en ressource, som vi har svært ved at erstatte, hvis den skulle blive forurenet. Det er eksempelvis indvindinger til de store byer og på mindre øer, hvor der måske kun findes et eneste grundvands-magasin. Det er derfor nødvendigt, at der fra centralt hold sker en prioritering af landets indvindinger, så beskyttelsen gennemføres hurtigst muligt i disse strategisk vigtige områder.

Men lige nu gælder det om at få sat fart på udmøntningen af aftalen om at gøre de boringsnære beskyttelsesområder sprøjtefri, så vi er et skridt på vejen mod at sikre danskerne rent drikkevand i hanerne nu og i fremtiden.

Fakta:

  • På landsplan er der 4.855 boringsnære beskyttelsesområder, og af dem er 1.028 ikke risikovurderet endnu.
  • Der er kun tilbudt frivillige aftaler for 63 BNBO’er, mens der kun for 19 BNBO’er allerede er gennemført en indsats for at beskytte drikkevandet.
  • Et stort politisk flertal i Folketinget slog for to år siden fast, at arbejdet skal være færdigt ved udgangen af næste år. Miljøminister, Lea Wermelin, understreger, at hvis kommunerne ikke når i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, så er det en klar præmis, at Folketinget står klar med et generelt forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO’er.