ForsideJammerbugtAne Halsboe-Jørgensen: Altid en god nyhed - når beskæftigelsen stiger

Ane Halsboe-Jørgensen: Altid en god nyhed – når beskæftigelsen stiger

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 2022

I december 2022 var der 2.973.100 personer i job. Det er 1.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. I 2022 er der dermed kommet 56.000 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 700 flere lønmodtagere fra november til december måned. I samme periode er der kommet 900 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi ser igen at beskæftigelsen stiger, og det vil altid være en god nyhed som beskæftigelsesminister. Det er ikke kun godt for den enkelte, men for alle, der er blevet en del af det arbejdende fællesskab. Det giver os et stærkt fundament at stå på i de her økonomisk usikre tider, hvor der fortsat raser krig og uroligheder i Europa.

– Priserne på energi har været høje i en lang periode, og det har haft konsekvenser for mange danskere. Det ser ud til at prisstigningerne forsætter med at stabilisere sig, men jeg er stadig glad for, at vi med den seneste inflationspakke kan give ældrechecksmodtagere en ekstra hjælpende hånd – ligesom jeg ser frem til forhandlingerne om ekstraordinær hjælp til udsatte børnefamilier.

– Vi er nået langt med at styrke beskæftigelsen herhjemme, men vi er ikke i mål. Vi har fortsat for mange unge, der hverken er i job eller uddannelse. Vi har for mange seniorer, der både kan og vil arbejde, men har svært ved at få en fod ind på arbejdsmarkedet. Vi har en gylden mulighed for at få alle med og det skal vi udnytte.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER