Sådan klæder du dig godt til den store begivenhed 

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Sådan klæder du dig godt til den store begivenhed 

Når den store begivenhed er på trapperne, vil du selvfølgelig gerne vise dig selv fra din bedste side. Særlige begivenheder som bryllup, barnedåb og fødselsdage fortjener, at du tænker lidt ekstra over din påklædning. Det viser de andre gæster og bryllupsparret, de nybagte forældre og fødselaren, at du går op i at gøre dagen til noget særligt for dem. I denne introduktion får du tips til at finde det perfekte outfit til den store begivenhed. 

Tænk over anledningen 

Som det første skal du tænke over anledningen. Nogle begivenheder inkluderer flere uskrevne regler og krav til påklædningen end andre. F.eks. vil nogle måske studse over, at du møder op til et bryllup i t-shirt og jeans, mens det samme ikke ville ske til en børnefødselsdag. Så tænk over anledningen og om det forventes, at du tager Jakkesæt på til denne begivenhed. 

Overdressed eller underdressed?

Det er det evige spørgsmål; vil man helst være overdressed eller underdressed til en begivenhed. Hver har selvfølgelig ret til sin egen mening, men som gæst til andre menneskers store dag, er det bedst at være på den sikre side og tage det pæne tøj på. Man vil jo hellere tiltrække blikke på grund af et pænt outfit end på grund af sjusket og lapset påklædning. 

Jakkesættet

Jakkesættet er mandens foretrukne uniform til mange af livets store begivenheder. Det er et outfit som altid ser pænt og elegant ud – så længe størrelsen på jakkesættet passer til kroppen. Samtidig er det et outfit, som med små justeringer kan gøres mere eller mindre afslappet.  

Det afslappede jakkesæt

Hvis du synes af skjorte og slips bliver lidt for stift, kan du sagtens lade dem ligge i skabet, og stadig være pæn og præsentabel. I stedet for en skjorte, er det blevet meget populært at tage en trøje på under blazeren. Det giver et mere afslappet udtryk, men uden at man mister det stilrene look fra et jakkesæt. Du kan også udskifte selskabsskoene med et par sneakers – men sørg for, at de er helt rene.  

En skjorte kommer du langt med

Hvis begivenheden ikke er alt for formel og du ikke lige er i humør til et jakkesæt, kommer du rigtig langt med en helt almindelig skjorte. Om det skal være den helt klassiske, hvide skjorte eller en anden farve er op til dig – så længe du er godt tilpas.