Aabybro Svømmeklub med 28 svømmere til Flipper Cup i Hjallerup

Holdfoto fra stævnet. På billedet er: Anna Frøkjær Frøkjær- Berta Slot Sørensen - Carl Buch Toft - Carla Hammershøj - Carla Thomsen - Christian Bjerregaard - Darya Konisevska Azadi - Elliot Mose Pretzmann - Gustav Bjerre Krogh -Isabella Mortensen - Johan Haggren - Josephine Emilie Lyn Andersen - Laurits Nielsen - Lea Nielsen - Linnea Kjeldsen - Magnus Baj Guldhammer - Malthe Randrup Imer - Nanna Eberhardt Larsen - Niels Fyenbo Strøm - Ofelia Vestergaard - Phillip Christensen - Rikke Lund - Sigurd Nørgaard Thomsen - Storm Villadsen - Victor Stausholm Larsen - Victoria Friis Holmenlund - Villads Bundgaard Nielsen - William Hosbond
Print Friendly, PDF & Email

Trænerne er begejstret over de mange svømmere fra svømmeskolen, der d. 20. oktober gæstede Hjallerup Idrætscenter til det første af 4 Flipper Cup stævner i denne sæson. I Flipper Cup deltager Aabybro Frederikshavn, Jetsmark, Hjallerup, Sindal og Brønderslev.

Der var lagt op til en god dag, da AAIF Svømnings 28 svømmere og 5 instruktører, d. 20. oktober tog til Hjallerup for at være sammen til Flipper Cup. For mange svømmere var dette det første stævne nogensinde og derfor var der mange spændte små svømmere, der fra svømmeskolen kommer fra ”begynder”-holdene, og ”let øvede”-holdene.

Alle svømmere gik til hvert heat med højt humør og svømmede bare derudaf. Svømmerne viste altså hvad de havde lært både individuelt og i holdkapperne.

Instruktørerne udtrykte stor begejstring:

Svømmeskolen i Aabybro er opdelt i 5 niveauer: ”Leg og plask” ”plask og svøm”, ”Begynder”, ”Let Øvede” og ”Øvede”, hvoraf to niveauer deltager i Flipper Cup og øvede i Begynderstævner. Næste Flipper Cup stævne afholdes d. 8. december 2019 i Sindal svømmehal, hvor AAIF Svømning forventer at have lige så mange svømmere med i vandet og op mod ligeså mange forældre med på kanten. Det er muligt for alle at slå et smut forbi, for at se hvordan et svømmestævne foregår for børn – med eller uden hjælpemidler!