Jammerbugtposten.dk modtager naturligvis gerne læserbreve

Print Friendly, PDF & Email

Jammerbugtposten.dk modtager og viderebringer altid gerne læserbreve med meninger og holdninger om relevante emner, der optager og interesserer dig.

Der er ingen begrænsninger i længden af dit indlæg, eller i emnevalget. Har du et billede, så send endelig der med også. Billede er dog ikke et must for at få bragt dit læserbrev.

Vi modtager også gerne rosende indlæg, hvis du har haft en specielt god oplevelse, som du finder værd at dele med andre.

Hvis vi finder indlægget injurierende – eller det bliver sendt anonymt – bliver det dog ikke bragt.

Send dit læserbrev på redaktion@jammerbugtposten.dk

Læserbrev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et læserbrev er en skriftlig meddelelse til en redaktion på en avis eller et andet skriftligt massemedie. Meddelelsen er med offentliggørelse for øje og oftest skrevet af en, som ikke er ansat der. Et åbent brev er en særlig type læserbrev, som direkte henvender sig til en person, organisation eller lignende.

Læserbreve kan skrives af privatpersoner eller repræsentanter for organisationer, men de skrives sjældent af mediets egne journalister, og skribenterne modtager ikke betaling fra avisen. Læserbrevene er som regel korte.

Formålet med læserbreve er som regel at udtrykke et synspunkt, rose eller klage, typisk på lokalt plan. Særligt under valgkampe er læserbreve en mulighed for, at kandidater kan profilere sig for at få stemmer. Læserbreve kan være et led i en virksomheds markedsføring.