Aabybro HK søger træner til U15 og U19

DGI Huset Aabybro. Arkivbillede.
Print Friendly, PDF & Email

TRÆNER TIL U15 og U19 PIGER SØGES!!!!!!!

Aabybro HK søger træner til at fuldende trænerteamet for den kommende sæsons U15 og U19 piger. På grund af sene træner frafald mangler vi trænere til vores piger.

U15 pigerne er en stor gruppe på ca 40 spillere, der ELSKER håndbold og har masser af godt humør og træningsiver.


Der bliver tre hold og vi mangler en, der har mod på at tage ansvaret for hold 2, som tænkes at blive tilmeldt a-rækken.

Der er tale om nogle dygtige førsteårs piger, som sidste år spillede i AA og A rækken som U13.

Du bliver en del af en trænergruppe på i forvejen fire voksne trænere og derudover holdledere og koordinatorer på årgangen, som hjælper med alt det praktiske, sociale arrangementer mv.

U19 pigerne er tilmeldt 2. division og er en flok rigtig dygtige piger, som har spillet sammen i mange år, og som sidste år kvalificerede sig til U19 1. division efter jul. Der er i forvejen tilknyttet hjælpetrænere samt holdleder, men vi mangler ham/hende som vil tage taktstokken.

Du vil blive en del af en stor og velfungerende klub som lægger vægt på det sociale og den personlige udvikling. Desuden vil du blive tilbudt træneruddannelse og deltagelse i diverse kurser og seminarer.

Kunne det være noget for dig eller en du kender, så kontakt Mads Stouby med personlig besked eller på 25270215