ForsidePandrupFlere medaljer til Jetsmark Judoklub

Flere medaljer til Jetsmark Judoklub

Med Brønderslev Judoklub som værtsfolk var Vendelbohallen i Serritslev lørdag den 7. marts rammen om en ny runde af Ungdomsturneringen for unge under 21 år.

Stævnet samlede 85 kæmpere fra det meste af Jylland, heraf fem fra Jetsmark Judoklub, som atter tog sig pænt af medaljeplaceringerne.


Bedst gik det for Caroline Jacobsen, Aabybro, trods hårde odds, idet hun røg i vægtklassen under 37 kg., hvor hun som ene pige skulle dyste imod fem drenge. Den seje Jetsmark-pige lod sig ikke skræmme, men besejrede overbevisende fire af drengene, og dermed var en flot guldmedalje i hus.

Brødrene Kilian og Henning Sørensen, Pandrup, sikrede sig hver sin bronzemedalje i deres vægtklasser.

Klubbens to sidste deltagere, Danni Vadmand, Brønderslev og Rune T. Madsen, Moseby, sluttede begge udenfor medaljeplaceringerne efter en god indsats med hårde kampe, beretter Nick Mølgaard, som var dagens holdleder for Jetsmark Judoklub.

Næste opgave bliver en ny runde af Vendelboturneringen den 15. marts, hvor Brønderslev også er værtfolk i Vendelbohallen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER