ForsideAndetFattige familier kan nu søge Julehjælp

Fattige familier kan nu søge Julehjælp

Dansk Folkehjælp er landets største formidler af julehjælp, og har i samarbejde med Ekstra Bladet siden 2007 hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde jul for deres børn.

Årets julehjælp kan søges fra i dag og Dansk Folkehjælp forventer en stigning i ansøgerfeltet på 10 procent.

For de udsatte og fattige familier i Danmark er der op til højtiderne bekymringer om, hvordan de skal få råd til at holde jul for deres børn. December er derfor en svær måned for mange af dem, der ikke har de økonomiske muligheder for at holde en god jul for deres børn.


Fattigdommen i Danmark vokser
I år forventer Dansk Folkehjælp igen en stigning i antallet af ansøgere til julehjælp. Årsagen hertil er blandt andet, at alle fattigdomsanalyser viser, at fattigdommen i Danmark fortsat stiger, det viser tal fra eksempelvis AE-Rådet og Danmarks Statistik.

Generalsekretær for Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem udtaler:

“Fattigdommen i Danmark stiger fortsat uformindsket – dette på trods af lav ledighed og økonomisk vækst. Der er en stor gruppe mennesker i befolkningen, som ikke er med, når det går økonomisk bedre for Danmark. Det er dem, der er på overførselsindkomst, og særligt de enlige forsørgere, der er spændt hårdt for. På vej mod årets julehjælpsindsamling, som Dansk Folkehjælp gennemfører for 13. år i træk, er det vores klare forventning, at der også i 2019 sættes en ny og kedelig rekord, nemlig et rekordstort antal familier, der vil henvende sig for at få hjælp til at holde en god jul for deres børn.”

Brug for al den hjælp vi kan få
Hvis Dansk Folkehjælp skal hjælpe udsatte børn og deres familier til en bedre jul, får de brug for al den hjælp, de kan mønstre. Derfor opfordrer Dansk Folkehjælp alle til at bidrage til julehjælpsindsamlingen – både som indsamler eller med støtte.

Erhvervslivet i hele Danmark er vigtige partnere i julehjælpsindsamlingen, når JULEHJÆLPENS ERHVERVSPANELER samles én time hvert år til fordel for Julehjælpen. I år finder den store dyst sted den 5. december 2019 rundt om i landet.

Du kan også gøre en forskel som privatperson. Meld dig som indsamler til Julehjælpen, så er du med til at hjælpe endnu flere fattige børn til en bedre juleaften.

Hvem kan søge om julehjælp?
Familierne der modtager julehjælp skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år. Med henblik på at sikre, at kriterierne opfyldes, godkendes alle ansøgninger af bopælskommunen i bestræbelserne på, at de familier, der trænger mest får hjælp. Der er ansøgningsfrist for julehjælp lørdag den 30. november 2019.

Man kan søge Julehjælpen via dette link: https://ansogning.folkehjaelp.dk/

Sådan kan du støtte Julehjælpen
Støt online www.folkehjaelp.dk
SMS JULEGAVE til 1999 og støt med 150 kr.
Beløbet plus almindelig sms-takst opkræves automatisk.
Mobilepay 13 221
Indsæt på konto reg.nr. 5301 konto 0 333 666.
Mærk din indbetaling JULEGAVE
Indsamling til Julehjælpen løber frem til den 20. december 2019, og alle indsamlede beløb går ubeskåret til Julehjælpen.

FAKTA OM JULEHJÆLPEN
Julehjælpen har en samlet værdi af kr. 1.500 pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi á 500 kr.
1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi á 1.000 kr.
Julehjælpen uddeles af Dansk Folkehjælps lokalafdelinger og frivillige.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER