ForsideFjerritslevThorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening søger om hjælp til projektet "Nedgravede trampoliner i...

Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening søger om hjælp til projektet “Nedgravede trampoliner i Thorup-Klim Hallen”

På dagsordenen på næste møde i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget den 31. oktober er at Thorup-Klim Ungdoms- og Gymnastikforening (Thorup-Klim U&G) søger om 272.500 kr. til projektet “Nedgravede trampoliner i Thorup-Klim Hallen”, hvilket svarer til 37% af de samlede projektudgifter.

Vækst og Udvikling indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget henviser ansøgningen til næste ansøgningsrunde for den afsatte anlægspulje på hal-området.

Sagsfremstilling
Thorup-Klim U&G søger om tilskud til etablering af to nedgravede trampoliner i Thorup-Klim Hallen. Foreningen oplyser, at der i forbindelse med den igangværende udvidelse af Thorup-Klim Hallen er mulighed for, at foreningen kan etablere to nedgravede trampoliner. Disse ønskes placeret ved siden af den nuværende springgrav, som foreningen fik etableret i 2016.

Springgraven blev etableret med en oplukkelig gulvlem, så gulvpladsen kan benyttes til andre aktiviteter, når springgraven ikke er i brug. Samme princip ønskes anvendt ved etablering af de to nye nedgravede trampoliner.

Ansøger oplyser i projektbeskrivelsen, at foreningen i den senere tid har oplevet en tendens til, at de unge gymnaster søger mod steder med mere moderne trampolinfaciliteter. Foreningen ønsker at vende denne udvikling, og med etableringen af de to nedgravede trampoliner får foreningen et moderne springcenter, der vil kunne fastholde og tiltrække gymnaster.

Ansøger oplyser, at udgravning af hul til trampolinerne udføres af frivillige.

Vækst og Udviklings kommentarer
Projektet kan støttes i henhold til retningslinjerne, idet projektet er tilgængeligt for alle som benytter Thorup-Klim Hallen og kommer såvel lokale såvel som besøgende tilgode.Jammerbugt Kommunes Bygningsafdeling oplyser, at projektet ikke kræver byggetilladelse.

Projektet har opnået tilskud på 100.000 kr. fra SE Vækstpulje under forudsætning af fuld finansiering inden 31. maj 2020.Ansøger har søgt om tilskud fra andre fonde/puljer på i alt 1.075.000 kr., hvor man endnu ikke har fået svar. Opnås der fuld tilskud fra alle udestående ansøgninger, vil projektet være overfinansieret.

Projektet fremgår ikke af LUP’en for Thorup-Klim området.Ansøgningen kan evt. henvises til den afsatte anlægspulje på halområdet eller til Landdistriktsanlægspuljen.

Lovgrundlag
Projektet kan støttes i henhold til Kommunalfuldmagten.

Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget behandler ansøgningen den 31. oktober 2019.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER