ForsidePandrupTilbageblik: Poter i Balance åbner i Kaas: Massage og kranio sakral terapi...

Tilbageblik: Poter i Balance åbner i Kaas: Massage og kranio sakral terapi til hunde

Tilbageblik: Poter i Balance åbner i Kaas: Massage og kranio sakral terapi til hunde

I et tilbageblik på nogle af de gode historier på Jammerbugtposten.dk går vi tilbage til juni 2024 og finder denne – læs eller genlæs den her:

Poter i Balance åbner i Kaas: Massage og kranio sakral terapi til hunde

9. juni 2024 er den officielle åbningsdag for Poter i Balance, når de åbner i deres nye lokaler på Nørregade 2 i Kaas. Virksomheden har eksisteret omkring 3 år, men nu er tiden kommet for Nadia Amling og Christian Gustavsen til at løfte virksomheden fra privatadressen til mere synlige lokaler på hovedgaden.

Jammerbugtposten.dk besøgte forleden Poter i Balance for at høre mere om virksomheden og ikke mindst om åbningen i de nye lokaler. 

– Lokalerne her midt i Kaas på hovedgaden gennem byen, bliver indrettet som klinik med bl.a. en hundebriks og stort gulvareal med plads til øvelser og træning. Hos Poter i Balance har vi fokus på dels at skabe generel velvære for hundene, men også mere målrettet træning af opbygning af muskler efter fx en operation eller en hård fødsel, fortæller Nadia, der står bag virksomheden og er dyrlægeeksamineret massør med speciale i rehabilitering og kranio sakral terapeut til hunde og katte.

Nadia har været i gang nogle år med virksomheden, men nu er tiden kommet til at der investeres mere tid,og hendes store drøm er, at Poter i Balance kan vokse sig så stor, at hun kan arbejde med hundene på fuld tid. Lige nu har Poter i Balance åben for konsultationer og behandlinger, weekender, aftener og efter konkrete aftaler også om eftermiddagen. 

Masagens effekter
Massage kan ifølge Nadia være gavnligt i forbindelse med gigt, spondylose, operationer, muskel- og seneskader og skader generelt. Mindsker risiko for skader, AD, HD, OCD, FCP, UAP og kan hjælpe konkurrencehunde (agility, væddeløb, lydighed/rally, hoopers, jagt, bidearbejde, spor, osv.) med restitution. 

– Massage fremmer både mental og fysisk afslapning ved hunden. Det sætter gang i hundens kredsløb og hjælper kroppen med at fjerne/nedbryde affaldsstoffer, der ellers ophobes i hundens muskler og bindevæv, fortæller Nadia og fortsætter:

– Alle hunde kan have gavn af massage. Uanset om det er unghund eller seniorhund, familiehund eller sportshund. Vi kender det jo fra os selv, hvor dejligt afslappende og lindrende en omgang massage er, og sådan er det også for hunden.

Kranio sakral terapi
Kranio sakral terapi er ifølge Nadia en blid behandlingsform, der arbejder i dybden med hele hunden, for at opnå optimal effekt – Lige fra snude til halespids. 

– Der findes flere måder at arbejde med kranio sakral terapi på. Jeg arbejder med både mekanisk og biodynamisk kranio sakral terapi, fortæller Nadia og forklarer:

– Den mekaniske kranio sakral terapi er en manuel og håndgribende metode. Den bruges ofte til at løse mekaniske problematikker i kroppen. Under en Kranio sakral terapi behandling arbejder jeg ved at bruge blide tryk og stræk i vævet, så fastlåste knogler kan genfinde sin naturlige balance og væv, muskler og nervesystemet afspændes.

– Den biodynamiske kranio sakral terapi er en mere sanselig metode. Den bruges ofte til de sensitive hunde og lader kroppen arbejde med at hele sig selv. I biodynamisk kranio sakral terapi fungerer jeg som støtte i, at hunden kan sætte processen i gang selv, uden at jeg “blander” mig og bliver manuel. Det er en behandling på kroppens betingelser, slutter Nadia og smiler. 

Er du blevet mere nysgerrig på om Poter i Balance kan hjælpe dig og din hund. Er alle hjertens velkommen på Nørregade 2 i Kaas den 9. juni 2024, hvor der afholdes åbningsreception i de nye lokaler mellem kl. 10 og 15. 

Nadia får stor hjælp til alt det praktiske omkring virksomheden af sin kæreste Christian. De danner et stærkt partnerskab, hvor Nadias store viden og passion ligger i at hjælpe hundene, og Christian er stærk på at lave hjemmeside, indrette klinikken og lignende gøremål. 

Om få uger vil parret blive endnu stærkere sammenbundet, idet bryllupsklokkerne vil lyde og de derfra også vil dele samme efternavn.

Stort tillykke med det hele. 

Poter i balance – Christian og Nadia Foto: Jammerbugtposten.dk

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER

Dødsfald – Fjerritslev

Dødsfald – Fjerritslev

Nye byggegrunde i Birkelse