ForsideAndetHusk p-skiven i weekenden!

Husk p-skiven i weekenden!

Efteråret er over os, og snart er det officielt vintertid. Det betyder, at det er tid til at stille uret og huske p-skiven.

Sidste år havde vi varme temperaturer langt ind i efterårsmånederne. I år står det vist klart, at vi ikke skal indstille os på, at løvfaldssommeren er et årligt tilbagevendende fænomen. Derfor kommer det nok heller ikke bag på mange, at vi natten til søndag den 27. oktober stiller urene en time tilbage.

Men selvom vi husker skiftet til vintertid (eller normaltid), så volder det alligevel ofte en del problemer, når urene fra den ene dag til den anden ikke stemmer. Børn, som ikke kan sove, mødetider, som pludselig ikke giver mening – og p-skiver, som ikke står rigtigt.

Mange bilister glemmer nemlig i farten at få indstillet uret i bilen med det samme og får så sat p-skiven forkert, når de parkerer. De fleste tænker heller ikke over, at den elektroniske p-skive ikke automatisk indstiller tiden, som vi er vant til, at fx mobiltelefonen gør det.

Det kan være dyrt og ærgerligt at glemme P-skiven
Ingen bryder sig om at finde en p-afgift under vinduesviskeren. Derfor minder Q-Park som altid alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive på søndag for at undgå de kedelige afgifter.

”Vores job er at fjerne eller mindske misbruget af p-pladserne dér, hvor vi er blevet bedt om at føre opsyn. Det kan vi kun gøre ved at tjekke, om bilernes p-skiver er indstillet rigtigt. P-vagterne har kun bilens p-skive at forholde sig til, når de skal kontrollere, om en bil har ret til at holde på p-pladsen” siger direktør hos Q-Park Alex Pedersen.

Alex Pedersen understreger, at skiftet til vintertid ikke betyder, at der er flere p-vagter på arbejde på søndag. ”Q-Park har præcis samme bemanding den 27. oktober som på alle andre søndage”.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER