JOBANNONCE: Pædagog til Storkereden – ASF afdeling
Thorup-Klim Skole og Storkereden er en samdrevet institution beliggende i den vestlige ende af Jammerbugt Kommune. Institutionen består af: Vuggestue, børnehave, skole og SFO. Storkereden søger en pædagog på 32 ugentlige timer pr. 1. juni 2024 eller snarest, Stillingen er fortrinsvis tilknyttet ASF men du er ansat i Storkereden SI. Børnene visiteres via Jammerbugt kommune til ASF gruppen.
Du skal have en stærk pædagogfaglig profil og arbejde ud fra en anerkendende tilgang, og erfaring med ICDP, piktogrammer og neuropædagogik er en fordel. Du skal brænde for at arbejde pædagogisk med børn i børnehavealderen, hvor de alle i større eller mindre grad har en autisme spektrum forstyrrelse eller lignende udviklingsforstyrrelse.
Du skal kunne bringe dig selv i spil og være en tydelig pædagog, og tage ansvar for børnene og den pædagogiske dagligdag. De styrkede læreplaner er et aktuelt fokusområde for institutionen, og du vil blive en væsentlig del af processen med implementering af læreplanerne.
Vi ser det enkelte barn og sørger for, at det får de bedste muligheder for læring og trivsel. Vi ser os selv som et anerkendende og trygt sted for alle, hvor vi bl.a. har stor fokus på tillid, tryghed, åbenhed, nærvær, samarbejde og fællesskab. Der er ikke langt fra tanke til handling, og hos os har vi ikke problemer, men udfordringer. Vi arbejder i Storkereden for at skabe positive oplevelser for alle børn og opsøger succesoplevelser. Alle børn er forskellige med forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Vi har fokus på at der tages hensyn til det enkelte barn og deres behov.
Vi vil samarbejde på tværs af almen og specialgruppen i det omfang børnenes behov og udvikling tillader det. Vi arbejder i Storkereden med en anerkendende tilgang via ICDP-metoden, og er i gang med at implementere principper fra Nest i samarbejde med skoledelen.
Vi tilbyder:
- En institution, hvor der arbejdes efter ICDP-principper, med fokus på en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i arbejdet med børnene.
- En dejlig børneflok og deres forældre
- En fagligt stærk og engageret personalegruppe, som arbejder ud fra et anerkendende perspektiv og et positivt børnesyn. Vi hjælper hinanden men arbejder også selvstændigt i små børnegrupper. Vi er fleksible, og finder det vigtigt, at bevare overblikket og roen i pressede situationer.
- En institution i udvikling, hvor der er tryghed, omsorg og udvikling for både børn og personale, med mulighed for at bidrage med egne input.
Løn og arbejdstid efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse gør vi opmærksom på, at vi indhenter børneattest.
For yderligere oplysninger kan du kontakte SI-afdelingsleder Berit Sørensen telefon 41 91 31 05 eller 72 57 81 05.
Ansøgningsfrist senest torsdag den 18. april 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 25. april 2024
Stillingen tiltrædes 1. juni 2024 eller snarest.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jammerbugtposten.dk