Indbrudstyv efterlod fingeraftryk i Brovst
I en villa på Parkvej i Brovst var der indbrud i tidsrummet mellem søndag d. 17. marts til tirsdag.
Nordjyllands Politi fortæller i døgnrapporten, at tyven kom ind i huset via hoveddøren, hvorefter vedkommende færdedes rundt i både stueetagen og på første plan.
Det eneste tyven stjal var en bilnøgle. Tyven efterlod sig dog et fingeraftryk, som vil blive brugt i efterforskningen.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.