ForsideJammerbugtDe voldsomme uvejr i 2023 kan få os til at planlægge ferien...

De voldsomme uvejr i 2023 kan få os til at planlægge ferien anderledes

De voldsomme uvejr i 2023 kan få os til at planlægge ferien anderledes

Naturbrande på Rhodos og kæmpe hagl i Norditalien. Sommerferiens sydeuropæiske vejrbegivenheder har med andre ord budt på lidt af hvert. Nu siger 55% af LB Forsikrings medlemspanel, at de kunne finde på at placere rejser til det sydlige Europa på andre tidspunkter af året end om sommeren for at minimere risikoen for at støde ind i naturbrande og uvejr. 

Juleferien og kølige, mørke dage kan måske få os til at drømme os væk til varmere himmelstrøg og gøre os tanker om, hvor sommerens ferie skal gå hen. Uvejret og naturbrandene, der i 2023 har plaget i det sydlige Europa, kan dog betyde, at mange planlægger ferien anderledes. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er landets største medlemsejede forsikringsselskab.

“I sommerperioden oplevede vi i LB Forsikring mange anmeldelser om skader som følge af det sydlige Europas voldsomme vejr, særligt på biler og campingvogne. Det er måske derfor meget naturligt, at mange nu gør sig nogle overvejelser om, hvordan de kan undgå at støde ind i uvejr og naturbrande, men jeg er alligevel overrasket over, at tallet er så højt som 55 procent,” siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura, LB Forsikring.

Næsten hver tredje i undersøgelsen, helt præcist 30 procent, siger, at de helt overvejer at undgå sydeuropæiske destinationer, der i 2023 har været plaget af naturbrande og uvejr, når de skal bestille deres næste ferie. Og der er flere overraskende nyheder gemt i undersøgelse, siger Anne Mette Kirkegaard.

“Vi kan se i undersøgelsen, at det er nyt for flertallet at tænke på naturkatastrofer i forbindelse med rejseplanlægningen. 61 procent svarer således, at det er nyt for dem at tænke på risikoen for uvejr og naturkatastrofer, når de skal planlægge en ferie eller en rejse. Og det er uanset, om det er i Europa eller resten af verden, ” lyder det fra Anne Mette Kirkegaard. Hun har derfor disse gode råd i forbindelse med ferieplanlægningen.

To simple og gode råd til planlægning af ferien: 

• Tjek op på din rejse- og indboforsikring, så du er sikret, hvis uheldet skulle være ude.

• Hold dig opdateret på den aktuelle situation på dit rejsemål via Udenrigsministeriets hjemmeside og lokale myndigheder.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER