Kjeld Hedegård Nielsen anmoder om fritagelse for hvervet som medlem af Ungdomsskolens bestyrelse
Økonomiudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 13. december, hvor der bl.a. på møde er: Godkendelse af udtræden af og eventuel valg af nyt medlem til ungdomsskolebestyrelsen
Beslutningstema
Godkendelse af udtræden af og eventuel valg af medlem til Ungdomsskolebestyrelsen.
Sagsbeskrivelse
I forbindelse med konstitueringen blev Kjeld Hedegård Nielsen valgt til Ungdomsskolens bestyrelse. Som Kjeld Hedegård Nielsens stedfortræder blev Birgit Mejlholm Kold valgt. Funktionsperioden svarede til kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Kjeld Hedegård Nielsen har anmodet om at blive fritaget for hvervet som medlem af Ungdomsskolens bestyrelse.
Ved hver ungdomsskole oprettes en ungdomsskolebestyrelse bestående af 7 eller flere medlemmer. I kommuner med flere ungdomsskoler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der oprettes en ungdomsskolebestyrelse fælles for alle ungdomsskoler, jf. ungdomsskolelovens § 7, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter den nærmere sammensætning af ungdomsskolebestyrelsen, jf. lovens §§ 7, stk. 2, og 8, stk. 4. I loven er der krav om, at der som minimum skal være repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter, samt medarbejderne ved ungdomsskolen, men der er ikke noget krav om, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret.
I henhold til bekendtgørelse om ungdomsskoler gælder, at hvis et medlem udtræder af bestyrelsen, indtræder stedfortræderen i bestyrelsen for resten af perioden. Er der ved et medlems udtræden af bestyrelsen ingen stedfortræder, foretages suppleringsvalg for resten af perioden, jf. bekendtgørelsen § 2, stk. 2.
I vedtægten for Jammerbugt Ungdomsskole er det fastsat, at ungdomsskolebestyrelsen består af 10 medlemmer. 2 af disse medlemmer er repræsentanter for kommunalbestyrelsen, der er valgt af kommunalbestyrelsen inden for kommunalbestyrelsens medlemskreds, jf. vedtægtens §§ 1, stk. 1, og 2, stk. 2.
Ungdomsskolebestyrelsen konstituerer sig selv i henhold til vedtægtens § 4.
I henhold til lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 6, gælder, at medlemmerne af kommunalbestyrelsen er pligtige til at modtage valg til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende samt til at udføre de hverv, som kommunalbestyrelsen måtte tildele dem.
Kommunalbestyrelsen kan imødekomme en anmodning om fritagelse for hvervet, når den skønner, at der er en rimelig grund hertil.
Såfremt Kommunalbestyrelsen imødekommer Kjeld Hedegård Nielsens anmodning om fritagelse, ønsker Konstitueringsgruppen, at Helle Bak Andreasen overtager posten samt at Birgit Mejlholm Kold fortsætter som stedfortræder.
Retsgrundlag
Ungdomsskoleloven med tilhørende bekendtgørelse samt lov om kommunernes styrelse § 17, stk. 6.
Budgetmæssige konsekvenser
Ingen
Indstilling
Staben indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der tages stilling til Kjeld Hedegård Nielsens anmodning om fritagelse, samt udpeger Helle Bak Andreasen såfremt Kjeld Hedegård Nielsens anmodning efterkommes.
LÆS OGSÅ: Hændelse på Omfartsvejen ved Kås