Af Rasmus Prehn, Danmarks udviklingsminister og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, valgt og opstillet i Nordjylland
Danskerne bliver ældre – og i nogle byer får vi også flere små børn. Hurra får man lyst til at råbe. Det er jo lykkelige omstændigheder. Men paradoksalt nok, er det samtidig også en virkelig svær samfundsmæssig og økonomisk udfordring.
Jeg tror, man skal være gjort af granit – eller der skal i hvert fald løbe en anden blodtype end den socialdemokratisk gennem ens årer -, hvis ikke man de seneste år har kunnet mærke det helt ind under huden, når fx pædagogerne, sosu’erne og sygeplejerskerne forsøger at råbe os politikere op.
De kan ikke løbe hurtigere. De kan ikke længere give vores børn og ældre den omsorg, de gerne vil. Og når de kigger ind i en fremtid, hvor der kun er udsigt til, at der kommer flere børn og ældre at tage sig af, men ikke flere kolleger, så er de tæt på heller ikke længere at kunne tage det daglige faglige ansvar. En sådan situation er selvsagt helt uacceptabel.
Jeg forstår derfor godt, at vores lokalpolitikere lige nu sidder og sveder over de kommende budgetter. Det er mere end svært at få enderne til at nå sammen.
Jeg forstår godt at mange byer efterspørger en ny udligningsreform, den er også meget tiltrængt. Og jeg forstår godt, at de kigger mod os politikere på Christiansborg for at tage et medansvar.
For det er ikke bare de næste års budgetter og rammerne for den nære velfærd, de sidder med ansvaret for under de forestående forhandlinger. Det handler helt basalt også om vores fælles velfærdssamfundskontrakt og tilliden til den.
En samfundskontrakt vi har brugt generationer på at bygge op. Men også en kontrakt, der begynder at falme, når vi bliver i tvivl.
I tvivl om vi kan aflevere vores små poder trygt og godt i daginstitutionen om morgenen. I tvivl om der er tid til en kærlig og kompetent pleje, hvis vi skulle bliver syge. Og i tvivl om der er hænder nok til vores forældre, når de efter et langt nedslidende arbejdsliv måske ikke længere kan selv.
For som enhver god socialdemokrat ved, så er det sådan, at mister vi først den hårdt tilkæmpede tillid, så kommer den ikke bare tilbage af sig selv igen. Vi skal passe meget på.
Netop derfor er jeg også meget lettet og glad for, at vi med Danmarks nye socialdemokratiske regering allerede med de første økonomiaftaler med Kommunernes Landsforening KL og Regionerne, har taget ansvaret på os som ny regering.
Vi holder det, vi lovede under valgkampen.
Vi dækker med aftalerne næste års udgifter ved flere børn og ældre. ”Demografitrækket” som det så ufolkeligt hedder (altså det, det koster, når befolkningen udvikler sig på en bestemt måde) ville næste år alene i kommunerne kræve 1 mia. kr. ekstra. Regeringen har nu afsat 2,2 mia. kr., så der i nogle kommuner også vil blive rum til et lille løft.
Det er ikke en aftale, der gør, at vi bare kan smide arbejdshandskerne og sige, vi er helt i mål. Slet ikke. Men det er en aftale, der retter kursen for velfærdsskibet i en helt anden og langt mere positiv retning end den, den tidligere regering havde lagt. Forhåbentlig i tide, inden skibet for alvor slår læk.
Det er en god start i retning af at sikre og udbygge den fælles velfærd. Men det er kun første skridt, for udfordringerne vokser de kommende år. Alle problemerne er langt fra løst. Hverken i kommunerne eller regionerne. Det er stadig en kæmpe stor opgave at være lokalpolitiker, borgmester eller regionsformand, der skal få budgetterne til at passe.
Men den politiske opbakning, prioritering og kursændring er klar med den nye regering. Vi vil velfærden, og vi vil værne om tilliden til vores velfærdskontrakt.
Sådan en regering er jeg stolt af at være en del af.