Danskernes foretrukne aktiviteter på nettet
Hver dag hopper størstedelen af alle danskere på nettet, og der bliver brugt timevis på de online sider. Det er slet ikke så mærkeligt, for nettet byder også på tonsvis af muligheder og holder os forbundet med omverden på rigtig mange forskellige måder. Mulighederne er uendelige på nettet, men der er dog nogle af disse muligheder, som i mange danskeres øjne er mere attraktive end andre. Kort sagt hitter nogle aktiviteter på nettet mere end andre.
Profiler på de sociale medier findes i massevis
Det er sandsynligvis ingen overraskelse, at de sociale medier vejer tungt, når man observerer danskernes brug af nettet. Faktisk har næsten hele den danske befolkning en profil på mindst et socialt medie. Her er der tale om medier som Facebook, Instagram, LinkedIn, Snapchat, Twitter og Snapchat. De sociale medier bruges til at interagere med andre og således har de sociale medier en social og kommunikativ funktion. Dog er der også mange, som bruger de sociale medier som en kilde til nyheder. TV-stationers hjemmesider er fortsat den primære kilde til nyheder, men de sociale medier havner i den henseende på en solid andenplads. Selvom størstedelen af danskere gør brug af de sociale medier, er det især den yngre del af befolkningen, som har et stort forbrug af denne type medier. Det afspejler sig i antallet af timer, der bruges på denne type medier blandt de forskellige aldersgrupper. Det er typisk også den yngre del af danskerne, som opererer med mere end en profil. Statistikker viser, at det er de 19-34 årige, som har langt flest sociale profiler.
Interessen er stor for det store udbud af spil
Fra de sociale medier til en anden udbredt og attraktiv aktivitet på nettet. Når danskerne tænder op i skærmen, er der i høj grad mange, som finder vej til de online spillesider. Hos disse sider er udbuddet af underholdning og spil enormt. Blandt andet støder man på tonsvis af kasinospil såsom det populære blackjack, der er et klassisk kortspil, som findes i nye klæder og mange variationer på nettet. Dette kortspil er hurtigt blevet en af de mest populære spilaktiviteter på nettet, hvilket i særdeleshed skyldes de mange variationer af spillet samt muligheden for at spille både mod computeren og live dealers. Foruden blackjack er der også mange danskere, som gør brug af spil som Fortnite og World of Warcraft. I begge disse spil er der tale om virtuelle verdener, hvor der skal kæmpes for egen overlevelse. I førstnævnte daler man ned på en øde ø, hvorefter spillet går i gang. I sidstnævnte er der tale om et rollespil, hvor man kan tage form af alle mulige forskellige væsner. For mange er spillene en hyggelig og afslappende aktivitet, mens mange også bruger spillene som en social aktivitet og en god mulighed for at være sammen med andre.
Der bliver streamet på livet løs
Et blik på danskernes brug af nettet og det står klart, at streaming absolut også er en af de mest udbredte aktiviteter. Der findes da også masser af kanaler at streame fra. Især er Netflix en af de mest populære streamingtjenester. Hos denne tjeneste kan man give sig i kast med alt fra lange serier og store Hollywood-film til dokumentarer og online indhold på en bred vifte af sprog. Ud over Netflix er der også mange danskere, som gør brug af tjenester som TV2 Play, YouTube, HBO og YouSee Play. Hos disse tjenester er der i høj grad også tale om forkælelse til øjnene. Her kan man se alt fra serier og film til realityshows og nyheder. Øjnene er langt fra det eneste, som bliver forkælet, når der bliver streamet. Mange danskere gør desuden brug af tjenester, hvorfra der kan streames podcasts og lydbøger. Altså er der tale om ren forkælelse til ørerne. Spotify, Apple Music, Mofibo og BookBeat er blandt de meget populære tjenester, når der skal lyttes. Fra disse tjenester lyttes der til ny og ældre musik, podcasts om et virvar af emner og medrivende bøger.
Der er altså nok at give sig til på nettet. Faktisk findes der nærmest ikke det behov, som nettet ikke kan tilfredsstille. Af den grund er der også rigtig mange danskere, som dagligt bruger tid bag skærmen. Blandt de mest populære online aktiviteter finder man de sociale medier, de online spil og streaming-indhold i tonsvis af formater.