En milepæl er nået i budgetlægningen for 2024 i Jammerbugt Kommune
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har besluttet at sende budgettet for det kommende år, 2024, til andenbehandling, hvor det skal godkendes endeligt. Budgettet prioriterer de store serviceområder.
8. september blev der indgået budgetforlig i Jammerbugt Kommune mellem Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – 23 af de 27 medlemmer i kommunens kommunalbestyrelse.
Nu har budgettet været behandlet første gang i Kommunalbestyrelsen, og det er således blevet formelt vedtaget at gå videre med budgettet til en andenbehandling.
Prioritering af børn, ældre, handicapområdet og beskæftigelsesindsatser
”Oversendelsen af budgettet til andenbehandling er en afgørende milepæl i vores forpligtelse til at sikre, at vores kommune fortsat er i økonomisk balance, og vi fortsat leverer den bedst mulige service til borgerne. Det har været en svær opgave i en økonomisk svær tid for kommunerne, men vi er lykkes med at prioritere de store serviceområder; børn, ældre, handicapområdet og beskæftigelse, selvom det også har været nødvendigt at træffe nogle svære beslutninger, både i løbet af 2023 og i det kommende års budget”, udtaler Borgmester Mogens Christen Gade om kommunens budget for 2024.
Nogle af hovedpunkterne i budgettet er:
- Der tilføres 3,8 mio. kr. til folkeskolerne
- Der afsættes 50.000 kr. til svømmeundervisning på kommunens fire friskoler
- Der tegnes et Solsikkemedlemskab, hvor kommunen får værktøjer til at kvalificere medarbejdere til arbejdet med usynligt handicap, herunder brug af solsikkesnoren
- Der investeres 16 mio. kr. i det specialiserede børneområde, f.eks. indsatser i forbindelse med skolefravær, tilknytning til PPR m.v.
- Der er fokus på beskæftigelsesrettede indsatser, f.eks. rekruttering af arbejdskraft i ældreplejen, på rengøringsområdet osv. og tilførsel af midler til stigende udgifter til seniorpension, førtidspension, sygedagpenge og jobafklaring
- Rengøringsfrekvensen på senior- og handicapområdet fortsætter hver 14. dag
- Der oprettes en pulje på 300.000 kr. til at mindske ensomhed blandt ældre
- Der tildeles 12 mio. kr. til det specialiserede voksenområde til udsatte voksne, voksne med handicap og voksne med psykiske lidelser
- Der skal fortsat være fokus på bosætning og på at tiltrække borgere til kommunen
- Gadelamperne udskiftes til LED-belysning
Andenbehandlingen og den endelige vedtagelse af budgettet for 2024 finder sted ved kommunalbestyrelsesmødet 15. oktober 2023.
LÆS OGSÅ: Hvem skal være Årets Iværksætter 2023 i Jammerbugten?
Ja så nedlægge de Birsted aktivitetscenter