Syv timers telefonsamtale – Tålmodig svindler

Foto: Kim Matthai Leland
Print Friendly, PDF & Email

Syv timers telefonsamtale – Tålmodig svindler

-Et ægtepar fik torsdag aften en længerevarende opringning fra en person, som udgav sig for at være fra ’politiets nationale enhed’. Vedkommende påstod at ægteparret var eftersøgt i et afrikansk land, for ikke at have afleveret en lånebil retur. Ægteparret endte med at give kortoplysninger samt mitID til vedkommende. Dog først efter syv timers samtale, fortæller Nordjyllands Politi i døgnrapporten og fortsætter:

-Ægteparret blev rådet til hurtigst muligt at spærre både betalingskort og mitID, samt ikke tale mere med personen. Derudover blev de vejledt i at holde øje med bankkonto i forhold til økonomisk tab og anmeldelse af dette.

Gode råd til at undgå svindel:

• Udlevér aldrig bekræftelseskoder eller andre følsomme personoplysninger over telefonen.
• Søg selv myndighedens eller banken telefonnummer frem på internettet og ring til dem.
• Læg på hvis du har mistanke om svindel – og du behøver ikke være høflig.

LÆS OGSÅ: 14-årig pige påkørt i Aabybro – Politiet efterlyser bilisten